261 / 312
259
Sønderlemmelse af Riget, — v e d den hertil tjenende
Nedværdigelse af Danskheden i Slesvig og Tilsidesættelse
af dens gode og naturlige Ret, ved den uberettigede
og fornærmelige, men af det schleswigholsteinske Parti
fremkaldte Indblanding, hvormed tyske Stænderforsam
linger trænge ind i det danske Hertugdømmes Forhold
og Anliggender.
Vi føle Trang til at v e d k e n d e os, som Udtryk
af egen Overbevisning, hvad der i den allerunderdanigste
Adresse er udtalt om den paatrængende Nødvendighed
af klare og kraftige Regeringshandlinger, som ville
kunne styrke den offentlige Tiltro til, at Regeringen
formaar — paa et Tidspunkt, der vil være afgørende
for Danmarks Fremtid — at beherske en Partiaand, der
kun alt for længe har kunnet handle som en fjendt
lig Magt i Staten. Vor Statsforfatning aabner Nationen
mindre end mangen anden Lejlighed til selv at træde
op som sin Æres Forsvar og Værge, til Haandhævelse
af sit Fortids-Rygte og til Betryggelse af sin Fremtid.
Saa meget mere berettiget og begrundet er uden Tvivl
den Forventning, hvormed den danske Nation imøde
ser fra Regeringens Side — som Nationens Repræsen
tant, hvis Handlemaade for en stor Del bliver bestem
mende for den nationale Agtelse i Folkenes Samliv —
saadanne Foranstaltninger, der i Virkeligheden ville for-
maa at værne om Nationens Ære og Statens Enhed.
Opfordringen hertil synes efterhaanden at være bleven
saa stærk, at den vanskeligen kan blive stærkere.
. . Det er ikke blot, naar Fare for Land og Rige
bryder ind udenfra, at (og?) Folkets Kræfter paakaldes
af Regeringen, at der er Opfordring for Landets Mænd
til at tage Vare paa deres Fædreland, og det er ikke
blot, naar Hovedstaden trænges og stormes af fjendtlig
17*