95
1808 Lærredshandler J. C o r ne i s . Et halvt Aars Tid
bor tillige Spækhøker J ø r g e n J e n s e n i Stedet (Mik
kelsdag 1795—-Paaske 1796) og Isenkræmmer Ma r t i n
W i n t h e r (Paaske—Mikkelsdag 1796), et Par Aars Tid 1
(1805—7) Stolemager M. S e v e r i n , i Tacks Dødsaar 2
Modehandler J e a n P e r no t .
3
*
*
I 1795 havde Stedet været sin Undergang nær.
En lidet ænset Ildebrand, der udbrød paa Gammelholm
5. Jun i, førte til en Ildsvaade og et Flammehav, der
lagde 943 Gaarde og Huse i Grus. Alt var Forvirring
og Bestyrtelse, Brandanstalterne utilstrækkelige og uden
ordentlig Ledelse.
Det ene Menneske løb i Vejen for
det andet, Gader og Stræder spærredes af Ild og Damp
og Vogne og Mennesker; Tørken, Blæsten og Bindings
værket i Bygningerne øgede Luernes Vælde.
Den
søndre Side af Amagertorv brændte ned, og medens
det brændte der, fortæller en samtidig, »blev Render i
Kræmmer Tacks Gaard paa den anden Side af Torvet
antændt af Hede og paafaldende Ild. En brav Borger,
som just var i Færd med at redde en af sine Venners
Gods, ser dette. Han raaber og skriger
0111
Hjælp
—
men ingen Brandfolk var her tilstede. Endelig ser han
en Sprøjte staa paa Torvet, han kalder Folk tilsammen
og faar omsider Mandskab nok af frivillige uvedkom
mende ædelmodige Mennesker til at kunne bringe den
i Gang. Han tager fat paa Straalen.
Man pumper,
men forgæves. Et LIul paa Slangen gør alt Arbejdet til
intet. Endelig raaber én: »Der er min Vante, stik
x) Mandtal.
Raadstueark.
2) Vejv. 1805 — 1807.
3) Vejv.
1809.