93 / 312
9 1
hoveder franske Vine, som er forefundne i hans Kælder,
maa eragtes at være mere, end til hans eget Huses
Provision kunde behøves. I 1752 faar han trods denne 1
Kritik, Titlen af Kommerceraad og bliver efterhaanden
en rig Skibsklarerer, Skibsreder og Vinhandler, den
eneste af Byens syv Købmænd, der handlede paa Ud
landet med egne Skibe. Konen var en dygtig — Eng
lænderinde, kalder Traditionen hende, i Virkeligheden
var hun af hollandsk B y rd , og lærte aldrig at tale
godt Dansk. Skibsklarererne maatte paa Forretningens
Vegne søge at gøre Livet saa behageligt som muligt
for Skibskaptajnerne, som ikke sjældent i Ugevis maatte
ankre op paa Reden. »Havde de deres Hustruer med
om Bord, blev deres Skibsklarerers Hus let til et Hotel,
hvor Gæsterne levede frit i Sus og Dus, men hvor
Husfruen og hendes Tyende maatte slide Dag og Nat,
især i Sommertiden. A f Skibsklarererens gæstevenlige
Forhold til en vejrfast Skipperfamilie kunde der flyde
mange andre kommercielle Fordele, baade nye Handels
forbindelser og Anvisninger paa tilfældige, fordelagtige
Forretninger i fjerne Egne. Claessen kunde saaledes
utvivlsomt takke sin Hustrus dygtige Husstyrelse for,
at han var kommen i Forbindelse med de franske og
spanske Vinhuse, hvis Varer han afsatte rundt om i
Norden, og for de mange heldige Køb af Skibsparter,
som havde gjort ham til Helsingørs eneste og Danmarks
maaske største Skibsreder.«
Konen forstod at tage
Forretningens Lærlinge i sin Tjeneste.
Tidlig om
Morgenen maatte de børste Klæder og Fodtøj, hente
Vand, Mælk og Brød, slibe Knive og Gafler, rense
Gaard og Gade og i Dagens Løb gaa Ærinder. Men
J) Suppliquer 1 751 . 1752. Rigsark.