92
det var tit vanskeligt at forstaa Kommerceraadindens
Befalinger. I det travle Købmandshus blev Maaltiderne
gjort af saa hurtigt som muligt: Støj af Knive og Gaf
ler, sjælden et Ord, aldrig noget, der lignede en Sam
tale Det var et ligefremt Brud paa Tavshedsreglen, at
Fruen i husmoderlig Vrede over en Lærlings Langsom
hed med at spise den veltillavede Kartoffelsalat, rejste
sig op og tordnende udbrød: »O du Rakkermær! — kan
1 du ikke æde Potatoes?« I dette dygtige Hjem blandt
praktiske Koffardifarere var Søofficerens Hustru vokset
op, der nu som Enke boede paa Amagertorv.
*
En flygtig Fugl i Huset var P o u l F r e d e r i k He l t
zen, der boede der i 1809, paa 2den Sal, men siden
2 1806 havde været Auditør ved det holstenske Infan
teriregiment i Rendsborg og 1 81 0 blev forsat til Norge.
Han var født i Kongsberg 1779 og har vistnok været
en Søn af Kristian Ernst Heltzen, der 19 Aar gammel
var bleven Assessor ved Oberbergamtet i Kongsberg
og 1788 blev Berghauptmand. Efter 31/2 Aars Studium
ved Københavns Universitet havde den unge Heltzen i
180 1 taget juridisk Eksamen, havde saa c. 3 Aar været
Fuldmægtig hos en Sorenskriver i Trondhjem Stift,
var i Foraaret 1805 bleven Volontør i Generalitets- og
Kommissariats-Kollegiet og et halvt Aars Tid derefter
Kancellist ved det kgl. Feltkommissariat.
Ved hans
Udnævnelse til Auditør spurgte Generalauditøren ham,'
om han kunde Tysk. »Saare lidt,« svarede han, men
lovede daglig at øve sig deri. Da han kom tilbage til
Norge, var det som Sorenskriver i Aggers Herred
h Meidell:
En skaansk-dansk Familiehistorie. Dansk Tidsskr.
1900. S. 481 f.
2) V. Richter: Den danske Landmilitæretat.