90 / 312
verdenens Hoveder, som forsmaar disse blege Skikkel
ser i Sammenligning med Nutiden, der staar klar og
levende for den.
Idet et Aarhundrede tager Afsked,
gaar en hel Fabel, og dens Moral, i Graven. Det føl
gendes Individer skaffer sig en ny og spiller i den de
res Rolle, taler og snakker, kvidrer og brøler, kærteg
ner og sønderriver hverandre, og lærer deraf hvad der
passer dem. Møllen maler og bliver ved med at være
en Mølle. Verden har og beholder Karakter af en
Opdragerske for vor Barndom, og af dens Opdragelse
venter jeg alt; for en Dannelse, der svarer til Indivi
dernes Tarv, de søndertrædendes og de søndertraadtes,
de larmendes og de kvaltes, haaber jeg det bedste.
Jeg indser, at den kan trives paa ethvert Standpunkt,
i Lykke som i Lidelse, i Lydighed som i Magtfylde,
men kun i rolig Visdom og skabende Kærlighed kan
nærme sig sin Fuldkommenhed, og finder derfor ikke
i min almindelige Pligt som Menneske og Borger nogen
Opfordring til egenmægtig at sønderrive noget Sam-
fundsbaand til Bedste for Ret, Sandhed og Almenvel,
men derfor ikke mindre Drift til kun at leve for Ret,
Sandhed og Almenvel og, hvis Fornuft og Samvittig
hed byder det, villig gaa i Døden derfor.«
I Slutningen af 1801 udnævntes Kriick til Kansler i
Slesvig. Maj 1816 døde han paa en Baderejse i Tysk
land. Hans Hustru, som han havde ægtet 1772, over-
1 levede ham i to Aar.
*
Efter Vejviseren at dømme bliver der i Aarenes Løb
mere og mere øde i Huset 0111 dets gamle Ejer. I sine
sidste Aar har han Kommandørinde Ch a r l o t t e Bi r -
*) Biogr. Leksikon: Kriick. E. Holm : Den off. Mening 1784
— 1799. S. 174.