86 / 312
84
rigtig hjemme. Hos den lærde Veninde hentede han
sig der ofte Raad ved Studiet af det græske Sprog, og
min spirende Videbegærlighed tilfredsstillede man der
med kærlighedsfuld Godhed. Ogsaa vore gamle Ven
ner Trants boede nu i samme Hus. Trant var bleven
deputeret i Finanskollegiet og fortsatte i sin pyntelige
Bolig stadig sin Yndlingssyslen med Blomster og Fugle;
og jeg kunde i det kære Hus vende mig hvorhen jeg
vilde, overalt smilede Kærlighed og Aandsnydelse mig
i Møde. Hauber, Broderen, var en stor Børneven;
Fred være med hans Aske for alle de glade Timer, han
har skaffet mig. Snart fremtryllede han i Camera ob
scura de brogede Scener paa Amagertorv for mig i
levende Miniature; snart morede han mig om Natten
med den ildsprudende Dampkugle eller, hvad der altid
var den højeste Nydelse, viste mig de smukke nyankomne
Kobberstik, med hvilke Familien drev en Smule Handel.
Den ædle Husfrues Trøst var imidlertid Omgangen
med lærde og tro Venner. Naturgranskerne Fabricius
og Midler var daglige Husvenner, senere flyttede Zoega,
Linné’s elskede Elev og Fætter til Obelisktyderen, ind
i Huset; og i denne aandfulde Tænkers inderlige Ven
skab fandt den ædle Kone sit Livs sene Lykke. Trants
yngre Søster, en fin og skrøbelig Blomst, var tidlig
tæret hen af Brystsyge. Den anden, modig, aandfuld,
med store brune Øjne, ægtede en Auditør Lindemann.
Alle boede de sammen i det elskede Hus, som jeg
endnu aldrig kører forbi uden at hilse det venligt, end-
i skønt alle dets dyrebare Beboere er borte!« »Et elske
ligt Kløverblad af Søskende, Trant og hans to Sø
stre, blide, kærlige Sjæle, ved hvilke jeg senere altid
b Fr. Bruun: Wahrheit aus Morgenträumen. 1824, S. 84 f.