118 / 165
fo r hyggelig R e jse og alle and re , som h a r væ re t m edv irk end e til, at
hele T u re n b lev os en s to r og glædelig Oplevelse. Og til Slut ta k k e r
vi »Social-Demokraten«, som h a r væ re t en e staaend e i sin E lskvæ rd ig
hed mod os. I dyb T akn em ligh ed og m ed Ø n sk e t om fo rts a t Sam
a rb e jd e og Fo rstaae lse til V æ rn om F rihed og Fo rd rage lighed send e r
vi vo r b ed s te Hilsen.
Arbe j der-Sangerne og Mus ikerne i Hort en.«
E ndnu e t n o rsk Besøg v a r ved a t tilre tte læ gges, d e t v a r R juk an
D am eko r, de r øn skede a t gæ ste K øbenhavn i Somm eren 1940. F o r
ho ldene m u ligg jo rde ikke d e tte Besøg, skøn t a lt i E n k e lth ed e r va r til
re tte lag t.
Ind en fo r D. s. k. A. v a r 1939’s konce rtmæ ssige A rb e jd e nu over-
s ta a e t, m en de r laa and re O pgave r og ven tede . Saaledes ved toges d e t
a t sæ tte en k ra ftig A g ita tion i G ang fo r a t faa de ud en fo rs ta a en d e
køb enh avn sk e A rb e jd e rs an g k o r til a t indm e lde sig i S amm en slu tn in
gen, og denne A g ita tion blev heller ikke uden R e su lta te r.
L igeledes ved toges d e t a t lade en vis P ro cen td e l af S amm en slu tn in
gens In d tæ g te r tilfalde Byggefondet, og n aa r T id en va r til d e t a t u n d e r
søge M u ligheden fo r en m in iste rie l T illadelse til A fho ldelse af et
L o tte ri til Fo rdel fo r Byggefondet.
I E f te ra a re t u d b rø d den ulykkelige Krig, og dens V irkn ing e r sp o re
des hu rtig t, ogsaa h e r i v o rt lille Land. En K on c e rt blev a fho ld t i
Id ræ tsh u s e t den 3. F eb ru a r 1940, og den 10. M a rts a fho ld t D. s. k. A.
en F in land s-K once rt i R aadhu sha llen til Fo rdel for D e sam v irkende
F ag fo rbunds F in landsindsam ling .
D a den 9. A p ril o p ran d t, b e s lu tted e D. s. k. A .s F o rre tn ing sudva lg
ø jeb likkelig a t indkalde til R ep ræ sen tan t- og D irig en traad sm ød e for
a t tage Stilling til S ituationen . Paa M ød e t h e rsk ed e den b ed s te S tem
ning, og M ød e t konk lud e red e i, a t alle R ep ræ s e n ta n te r og D irig en te r
gav deres T ilsagn om a t tilpasse sig T iden , som n ø dv end ig t var, for
ikke a t risikere e t ev en tu e lt F o rbud m od K o renes V irk som hed . I »A r
b e jd e rsang e ren« b rag te s fø lgende A rtik e l i denne Fo rb inde lse af
A. C. P.:
»Den T ingenes T ils tand , vi nu op lever, havde vi aldrig d røm t om.
Som e t Lyn fra en k lar H immel v a r den over os, og m ed de t samme
va r det, ligesom en vis Pessim ism e og T v iv l greb os — ligesom a t den
Idealism e og T ro , vi nu engang va r be sjæ lede af, rokk ed e s i sin G ru n d
vold, th i aldrig havde vi tro e t, eller vilde ikke tro , a t v o rt lille Land
sku lde faa Krigens A lvo r saa næ r ind paa L ivet, som T ilfæ ld e t blev.
E fte rh aan d en som vi saa, a t G a ran tien fo r vo r po litiske F rihed og
O ve rho lde lse af L ande ts R e tssy stem og Love loyalt fulgtes, og vi ha r
116