123 / 165
fra alle Sider hen m od den sto re M usik tribune. Set oppe fra D irig en t
pod ie t v irkede M enneskem assen som et u ro lig t Hav. Oppe i T ræ e rn e
hang Sm aad renge med T a rzan -Fo rnemm e lser og bim lede med deres
bare Ben. Børn k rav lede op paa Bau tastenen . C igaretrøg lagde sig som
en blaalig flim rende Taage over hø jtrag end e H ovede r med b lond t
H aar. H v ide Sangerhuer lyste. M ed lemm erne af De sam v irkende kø
benhavn ske A rb e jd e rsan g k o r og S tuden ter-Sangerne havde ikke tage t
Opstilling i G ruppe r, m en fo rde lte sig b lan d t Mængden.
Præcis Kl. 19,30 slaar K apelm ester Johan Hye-K nudsen an til H ans
J. Larsens festlige Fan tasi over danske T one r, som m under ud i H ym
nen »Kongernes Konge«. B ifaldet b ru se r ind imod ham som en B ræn
ding.
D e t er Folk af alle Sam fundslag, de r udgør de 80,000, ingen be stem t
Klasse. A n sig te rne er so lb rænd te. Man ser, a t K øbenhavne rne er v end t
h jem fra Ferien.
Solen er gaaet til Bunds i g raav io lette Skyer ude bag N ø rreb ro s
Tage. T u sm ø rk e t lister sig frem af T ræ g rupp e rn e og Buskadser. H e r
oppe paa D irig en tpod ie t viger K ape lm este ren nogle M inu tte r P ladsen
fo r A. C. Pou lsen og senere for O ve rbo rgm e ste r Viggo Ch ristensen ,
hvis Tale frem kalde r tusindstemm ige H ø rraab :
— I A ften skal Sangen lyde som e t mæg tig t b ru sende H y ld e stko r
til a lt det, vi elsker i gamle Danm ark . Vi synger til daglig alt for lidt.
Men nu er det, som om vi alle h a r en um iddelbar T rang til a t ud trykk e
Kæ rligheden til v o rt Land, v o rt Sprog, vo r Ku ltu r og vo r Nation!
S tæ rk e st h a r jeg altid fo rnemm e t Sangens M ag t i d e t Fremmede, naa r
jeg var samm en m ed U dv and re re — Landsmænd , hvis H je rte og Læng
sel gik mod H jem land e t . .. .!
N u træ d e r Johan H ye-Knudsen frem paa Podiet. H an h a r tage t
S tud en te rhu en i H aanden , og de t røde Silkefor gløder i Skumringen.
— Som Solen kan sp rede tunge Skyer, siger han, saaledes kan San
gen sp rede tunge T anker!
Kgl. Kapelmusikus Vilh. A ark rogh , rund og sm ilende, giver paa
T ræ k b a su n T on en til den ind ledende Sang, Carl N ielsens d jæ rve:
»Du danske Mand«, og Johan Hye-Knudsen d irigerer m ed b re d t fav
n ende A rm bevægelser. S temm erne stiger mod den lyse A ftenh immel
— fø rs t ligesom lid t tøvende, men e fte rh a and en overv inder Folk deres
Hæm n inge r og k a s te r sig ud i det: Som en Sten, der p lumper i V and e t
og frem ka lde r s tø rre og s tø rre Ringe paa Overfladen , saaledes naa r
for hv e rt V e rs M elodien længere og længere ud. T ilsid st synger Folk
m ed lang t b o rte paa P lænerne og omme bag Buskadserne.
— D e t kan blive b ed re endnu, siger Johan Hye-Knudsen gennem
M ik ro fonen , n aa r alle de, som h a r T ob ak i Munden, sm ider C iga re t
te rn e og synger med!
121