119 / 165
kun G ru n d til a t tro d e tte fo rtsa t, indo rdn ed e vi os m ed en b eund ring s
væ rd ig T ilpasn ingsevne — en T ilpasn ingsevne, de r kun kan tillægges
vo r Ku ltu r, M en ta lite t og F o rnu ft — Forho ldene, som de nu engang
var. D e r er ingen, som vil fo rh ind re os A rb e jd e rsang e re i vo r T ro paa
Sangens M ission for So lidaritet, Fo rd ragelighed og Sam fundslykke, og
heller ingen vil fo rbyde os a t fo rtsæ tte denne Ku lturgern ing , m en de t
er givet, a t vi som alle and re maa bø je os for K endsgern ingerne og
indo rdn e os und e r de nuvæ rende Forho ld , d e t vil sige: ube tinge t e fte r
komme de Paabud og F o ran sta ltn inge r, Regeringen og A rb e jd e rb e væ
gelsens O rgan isa tione r b e slu tte r sig til — gør vi de tte , vil En ighed og
V ilje ogsaa føre os gennem denne svæ re T id . D e t vil de rfo r væ re en
daarlig T jen e s te , vi gør os selv og F rem tiden , om vi hen fa lder til Lige
gyldighed og So rtsyn — L ivet skal nu engang leves, ogsaa paa de fo re
liggende V ilkaar.
I hø j G rad be rø re s A rb e jd e rsan g ko ren e s V irk som hed af S ituatio
nen, saaledes ramm es vi h a a rd t af F o rbud e t v ed rø rend e offentlige A r
rangem en te r, saaledes a t F rilu ftskon ce rte r og Sangerstævner foreløbig
maa udgaa. V o re sto re C en tra lisa tion e r, der havde p lan lag t A fho ldelse
af Sange rstæ vne r i den komm ende Sommer, havde allerede i denne
Fo rb indelse u d fø rt e t s to r t A rb e jd e , d e tte A rb e jd e m aa nu be trag te s
som sp ild t, ligesom den G læde og de Fo rven tn inger, der fo rud for
disse S tævner havde b e sjæ le t Sangerne, nu er bo rte. M est havde vore
jy sk e Sange rb rød re vel g lædet sig, id e t disse s tod fo ran A fho ldelse
af deres 25. Landsdelsstævne.
F o rbud e t ramm er ikke vo re alm indelige Fo ren ing sfeste r og Udflug
ter, ligesom K on ce rte r i ve ldæ d ig t Ø jem ed , f. Eks. paa A lde rdom sh jem ,
Sanato rier, H o sp ita le r o. 1., kan afholdes som hidtil.
H v ad vi A rb e jd e rsang e re im id le rtid særlig bø r vie vo r O pm æ rk som
hed, er v o rt Reperto irevalg , der maa væ re af en saadan K a rak te r, at
d e t ikke kan op fa tte s som p rovoke rende eller udlægges som uheld ig t
ove rfo r de væ rende Forho ld , og d e t maa m an gøre sig k la rt i alle vore
Kor, at h e r fo rven tes den s tø rs te Forstaaelse, th i T ilsidesæ tte lse heraf
vil kunne m ed fø re de alvorligste Konsekvenser, even tue lt Forbud , ikke
alene fo r d e t Kor, der und lade r d e tte H ensyn , m en for hele vo r Be
vægelse.
D e t m aa de rfo r tilraades, a t m an inden fo r h v e rt Kor undersøger,
hvilke Sange m an for T id en bø r undlade.
M ange Sange d re je r d e t sig ikke om, og vore Kor h a r jo e t alsidigt
R ep e rto ire og he ri e t U ta l af Sange, der ingenlunde vil kunne berø res,
saaledes kan flere af vo re A rbe jde rsange , Fædrelandssange, Stemnings-
og H um o rsange sam t Sangerm archer udm æ rk e t beny ttes, saa vi be
høve r ikke at savne R epe rto ire , og sam tid ig faar vi Lejlighed til at
op friske mange af vore æ ldre Sange, ligesom nye Sange ogsaa kan
117