Previous Page  25 / 165 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 165 Next Page
Page Background

tionale Aand . Fø rs t en retfærd ig Samfundso rdn ing med lige Re t for

Fattig og Rig og med menneskeværd ige Levevilkaar kunde frigøre

A r b e jd e r n e s Fæd relandskærlighed .

E f te rh aand en som den sociale Udvikling sk red frem, ved at A r ­

be jde rne s egne R ep ræ s en tan te r indvalgtes i Lande ts Rigsdag og Kom ­

muna lbe s ty re lse r og her blev medbe s temmende om Lande ts Styre og

Lovgivning, vak tes de rfo r lidt e fter lidt Kærligheden til vo rt Land,

hvis Ve lfæ rd A r b e jd e r n e nu ogsaa havde Pligt til at værne, og for

A rb e jd e r s ang e rn e s Vedkommend e gav denne Udvikling sig bl. a. U d ­

slag i, at man nu ogsaa optog Fæd re landssange paa Reperto iret.

De gamle A rb e jd e r s ang e blev dog ikke de rfo r glemte og vil heller

ikke blive det, thi de vil altid m inde A rb e jd e rk la s s en om den Tid,

hvo r vore P ione re r kæmpede en ærefuld Kamp, der k rævede en p e r ­

sonlig Indsats, og hvis Sejre vi i Dag nyd e r Frug te rne af.

Den sociale Udvikling he rh jemme , der jo endnu ikke kan siges at

være tilendebrag t, komme r beds t til U d t r y k gennem vore A r b e jd e r ­

sange. I »Socialisternes March« synger U. P. Ove rbye saaledes:

V o r A rn e er kold, og vo r t H jem kun et Skjul

for T ræng s le r og T v e d r ag t og Savn,

vor Id ræ t man fængsler i Bur som en Fugl

og ka s te r Fo rag t paa vo rt Navn.

30 A a r senere sk rive r A. C. Meyer:

Skjul Jer ej bag V indve ts Piller

Bo rge rmænd og fine Fruer,

Folket, som paa Pladsen stiller,

ikke Ede rs Lykke truer,

thi den Haand , som Fanen holder

er til Livets Da ad bestemt,

og i Fanens dybe Folder

er Re tfæ rd igheden gemt.

Denne Sang ha r en helt anden afstemt Tone, der næ rme s t ha r Ka­

r ak te r af en bedende Op fo rd ring til Bo rgerskabet om at møde A r b e j ­

de rnes Re tfæ rd ighed sk rav med Forstaaelse.

Og 20 A a r senere skriver Oska r Hansen i »Na a r et Dagværk er

endt«:

Og jeg sidde r de rh jemme i Stuernes Fred,

mens jeg glædes ved Hvile og Hygge,

saa tage r jeg Børnene op paa mit Skød

og fyldes af inderlig Lykke.

H e r giver Fo r fa tte r en U d t r y k for den H jemme ts og A rb e jd e ts

Glæde, der nu fy lder A rbe jde ren .

23