20 / 165
Livet i disse gamle Sangforen inger fo rmede sig noget ande rledes
end Sangforeningslivet nu om Dage. Saaledes fortælles om Sangfor
en ingen »Lanternen«, der havde sin sto re T i d i e t Lokale paa H j ø r n e t
af Go th e rsg ad e og Nø rrevo ld , at da man fly ttede hertil fra et tidligere
Lokale, var d e t paa god gammeldags Laugs Manér, idet Med lemme rne
gik i hø jtide lig t Op tog hve r med sit S tykke Inv en ta r og med F o rm an
den i Spidsen med Fo ren ingens Dørskilt.
En Fe s ta ften i »Lan ternen« var tillige en Ag ita tionsa ften , der bi
drog til a t skabe Begejstring og T r o hos de f remmød te A rbe jde re .
Ag ita tion s ta le r og Sange sk iftede, og her i »Lan ternen« va r U. P. Over-
bye og Ma le ren F rede rik A. H e r tz (Fo rfa tte ren til Pios H onnø rm a r ch
»Hø r Sangen hvo r mæg tig t den toner«) f rem træ d e nd e Skikkelser.
Om »Den sociale A rbe jde r-Sang fo ren ing« fortælles, at den i Pinsen
1874 und e r Ledelse af A rb e jd e r d ig te r e n F rede rik A. H e r tz foretog en
»Skovtur« til Vridsløselille, hvo r Pio, Brix og Geleff sad fængslede.
Man havde v ed tage t at bringe A rb e jd e r fø r e rn e en Hilsen ude fra V e r
den med Sang. De r var et Par H u n d r e d e Menne ske r med paa »Skov
turen«, og de m a r ch e r ed e med Sangfo ren ingsfanen og Sangforen ingen
i Spidsen hen til Fængslet, hvo r de s tem te i med en A rbe jde rsang .
Fængse lsd irek tø ren ønskede imid le rtid ikke A rb e jd e r s ang uden fo r
Po rten , saa han send te G e n d a rm e r ud, som jog Sangforen ingen væk.
Mellem dem, som ove rvæ rede Op trine t, var en P rop rie tæ r, hvis
Ma rk e r naaede tæ t ind til Fængslet, og han gav »Den sociale A rb e jd e r -
Sangforening« Lov til at staa paa sin M a rk og synge op mod de
fængslede Føreres Vindue r, og V inden ba r Sangen op mod Cellerne.
En D epu ta tion fik e fte r Sangen Fo r e træd e for Fængse lsd irek tø ren
og fik Op lysn ing om, at de Savnede var ved god t He lb red . Sangfor
eningen fik en rask Dag ud af det, thi e fte r Sangen for Fø re rne drog
man til Røde Ve jrmø llek ro , hvo r m an d r ak Kaffe, og om A f ten en
slu ttede man med Punch i de smaa H ave r i Pileallé.
Ko rsangen udv ik lede sig hu rtig t inden fo r A rbe jde rk la s s en , faglige
og politiske Ko r stiftedes, og P rov insen fulgte god t med, dér va r de t
imidlertid, som de t ogsaa er i Dag, hovedsagelig t po litiske Ko r (A r
be jd e rp a r tie ts ) , der stiftedes; Aa rsagen hertil ligger i, a t de enkelte
Fag i P rov in sbye rne som Regel er for smaa til at stifte egne Sangkor.
F ra 1872 og op til vo re Dage ha r de fleste sto re københavn ske
Fag faae t deres egne Sangkor.
Men udove r S ta rten af de mange nye A rb e jd e r s angko r ske te der
ogsaa det, a t mange af vore tidligere Laugs- og Ha andvæ rke rsang fo r-
eninger, der b e s tod af Me stre og Svende, e fte rh a and en som den so
cialistiske Bevægelse udv ik lede sig, og A r b e jd e r n e blev i Flertal in
den fo r disse Foreninger, op tog A rb e jd e r s ang e paa Rep e r to ire t og ove r
gik til A r b e jd e r s angko r en e s Række r, en ten med hele Ko r e t eller, hvo r
18