19 / 165
ARBEJDERKORSANGENS UDVIKLING
A
RB E JD ERKOR SANG EN h e r i D a nm a rk ha r udv ik le t sig Side
_ om Side med den øvrige A rbe jde rbevæge lse , hvis revo lu tione
rende Rejsn ing fand t Sted i Begyndelsen af Ha lv fje rdse rne .
Før den T id var d e t de gamle Laugs- og Haandvæ rke rsang fo ren in -
ger, der sammen med S tuden te r-Sang fo ren ingen p rægede Ko rsangen
he rh jemme .
Disse Sangforen inger s tod Da tid en s na tiona le Sange lige saa nær,
som de s tod A r b e jd e r s ang e fjern t.
D e t er forstaaeligt, n a a r den n y r e js te socialistiske A r b e jd e r b e
vægelse i sin idealistiske Kamp s trak s tog Ko rsangen i sin T je n e s te
som Ag itationsm idde l, thi gennem Sangen kunde der blive givet Luft
for alle de dybe Stemninger, den s tæ rk e Begejstring og de t stolte
Haab , der fy ld te A rb e jd e rk la s s en s Fo rkæmpe re .
S tæ rke A rb e jd e r s ang e blev skrevet. Saaledes sk rev en af Da tidens
A rb e jd e rd ig te re , Kop ist i Krigsministeriet, U. P. Ove rbye , bl. a. »Pro
leta rens Vise«, hvo r følgende L in jer er særligt talende:
V e je n gaar fremad til A rbe jde rsang ,
de t kunne I stole paa!
I Fo rve jen havde han i »Socialisternes March« skab t en Fanfare, der
vak te de Sløve af Dva len og angav T a k t e n til A rb e jd e rma s s e rn e s
Fodslag; vi behøve r ba re at dvæle ved Linjerne: »Det knage r i Sam
fundets Fuger og Baand«.
A rb e jd e r s angko r en e va r saaledes med fra fø rste Færd, og mange
af A rbe jde rbevæge lsen s sto re Skikkelser er gennem de svundne Aa r
udgaaet fra A r b e jd e r s angko r en e s Rækker.
De fø rste rene A rbe jde rsang fo ren inge r, der stiftedes som et U d
slag af T idens Rørelse, bar N avn e som »Lanternen« og »Den røde
Stjerne«, hv ilket røbe r deres revo lu tionære Ka rak te r. Fra 1872 kende r
vi endv ide re »Den sociale Arbejder-Sangforen ing« , hvis gamle h istori
ske Fane nu opbeva res i A rbe jde rbevæge lsens Ark iv , og vi kende r
»C iga ra rbe jde rne s Sangforening af 1872«.
17