104 / 176
III. DET KATHOLSKE SKOLEVÆSENS UDVIKLING
ED G rundloven blev der i 1849 o gsaa for Skolernes V ed
kommende indført fuldstændig Religionsfrihed.
Det staar
i Danmark enhver frit for at oprette en Skole og at give
lavere eller højere U nd ervisn ing; kun i København findes
der enkelte Indskrænkninger, som dog ikke er af stor Be
tydning. Ligeledes har enhver fri Ret til at lade sine Børn undervise, hvor
han vil, o g som han vil. Staten forlanger kun, at de skolepligtige Børn,
som ikke b esøger offentlige eller offentligt kontrollerede Skoler, en G ang
om Aaret skal møde til en Prøve, for at den saaledes kan sikre sig, at alle
Børn virkelig faar en fyldestgø rende Undervisning.
Denne Forholdsregel
gennem føres af de paagæ ldende Embedsmænd som Regel paa en imøde
kommende o g human Maade o g føles derfor kun i ringe G rad som noget
tyngende.
Takket være d isse frisindede Bestemmelser, kunde det katholske Skole
væsen udvikle sig uhindret; thi der kunde overalt uden videre Vanskelighed
fra M yndighedernes Side aabnes
katholske Almueskoler.
En hel Række
M ission sstationer har derfor deres egne, katholske Skoler*), som naturligvis
*) Fredericia 1686, København (St. Ansgar) 1813, Randers 1867, Odense 1869, Horsens 1872, Aailius
1875, Kolding 1882, Svendborg 1884, Frederiksberg 1885, Ordrup 1891, Reykjavik 1896, Amager 1897,
Silkeborg 1898, Aalborg 1899, Helsingør 1901, Vejle 1905, Roskilde 1905, Esbjerg 1905, København
(Nørrebro) 1906 og Nyborg 1908.