101 / 176
søstrenes O rdenssam fund er stiftet 16 50 af M sgr. de M aupas o g P. Médaille,
S. J., i Puy en Velay i Frankrig. Under den franske Revolution blev Sø stre
ne fordrevet 179 2 , men 1808 genoprettede Kardinal-Æ rkeb iskop Fesch af
Lyon Ordenssam fundet. Nu bestaar det af 7 P rovin ser: Chambéry, Rom,
C u sse t (Departement Allier), Danmark, N o rge o g Sverrig, Nordamerika,
Brasilien. Som efter det guddomm elige Fo rsyn s Styrelse ankom den 1 1 .
Maj 18 56 de første Søstre fra Moderhuset i Chambéry til København for
at træde i M issionen s T jeneste o g øve de Kærlighedsgern inger, som deres
O rdensregel sæ rlig foreskriver, Sygepleje o g Bø rn eopd ragelse.63 Store Væ r
ker plejer G u d gerne at o p b ygge paa Lidelsernes o g Selvfornægtelsen s
G rundvold . Denne Erfaring maatte ogsaa de fattige Søstre gø re ; men som
stærke o g heltemodige Kvinder holdt de standhaftigt ud i alle Savn o g
Prøvelser, o g G u d velsignede deres Taalmodighed o g Tro. Snart fik de saa
stærk T ilgang fra Danmark o g især fra Tyskland, at der i 1868 kunde op
rettes en sæ rlig dansk O rdensprovins. A llerede 18 7 1 blev det nødvendigt
at indrette et eget Noviciat i Danmark. Især som Fø lge af den store T il
g a n g fra Tyskland kunde Søstrene udvide deres V irksomhed mere o g mere.
Overalt, hvor det gjaldt om at aftørre Taarer, lindre Nød o g øve Kæ rlig
hedsgerninger, var de rede. Saaledes opstod, som vi i det fø lgende A fsn it
skal se, alle de Institutioner, hvor deres Fromhed o g selvfornægtende Kæ r
lighed D ag for D ag bærer rige Frugter.
Fo r Tiden virker der i Vikariatet i alt 7
forskellige kvindelige Kongre
gationer,
der for største Delen, ligesom St. Jo sefssøstren e, er optaget af
Skolevirksomhed o g Udøvelsen af kristelige Kæ rlighedsgern inger. Kun een
Kongregation danner til en vis G rad en Undtagelse, de franske
Assumptio-
nistinder,
som kom til Danmark i Oktober 1908. Deres Flovedvirksomhed
bestaar nemlig ifølge deres O rdensregler i fælles Korbøn o g d aglig T ilbe
delse af det allerhelligste Sakrament. Siden den Tid, da Reformationens
Storm fordrev alle kirkelige Ordener fra Danmark, havde der indtil da ikke
været noget Sted i Landet, hvor Breviaret regelmæ ssigt blev bedet i Fæ lles
skab. Vi tør sikkert vente, at netop denne Kongregation vil blive til sæ rlig
V elsignelse for Vikariatet; ingen Bøn er jo fo rgæ ves, allerm indst den fælles,
regelmæ ssige o g andægtige Bøn foran det udstillede allerhelligste Sakra
ment.
— 80 ^