Iikker, nu 3,04. Relativt er Katholikkernes Tal altsaa steget til det firdob-
belte, absolut endogsaa til over det seksdobbelte.
D isse Tal viser jo et betydeligt Fremskridt for Kirken, især naar man
tager i Betragtning, at denne Tilvækst ikke skyldes Indvandring af uden
landske Katholikker — vi ser, som ovenfor bemærket, helt bort fra Polak
kerne —-, men
indfødte Danskes Overgang t il Moderkirken.
Det er endnu ikke saa længe siden, at man i Danmark blev straffet
med
Land sfo rvis
ning o g Tabet af
sin Arveret, hvis
man vendte tilbage
til den katholske
Kirke.
Endnu for
kun lidt over 60
Aar siden gjaldt
Kristian V .s drako
niske Love imod
Kirken, saa at man
ge
af Danmarks
bedste Sønner blev
fordrevet fra deres
Hjem. O g hvorfor?
De var sig ingen
anden Forbrydelse
bevidst, end at de
den berømte Læ ge og Anatom Jacob B en ignu s W in sløw ( f i Paris d. 3.
April 1760),19 den ansete O ldtidsforsker o g Numismatiker Jørgen Zo éga ( f i
Rom d. 10. Febr. 1809).50 Endnu i 18 3 9 maatte den betydelige protestanti
ske Kirkehistoriker, senere Universitetsbibliothekar i W iirzburg, Carl Høffding
Muus forlade Landet af samme G run d .51 Sæ rlig G rund er der til at omtale
de Vanskeligheder, en fattig T jenestep iges Konversion voldte Missionen.
Efter at være undervist af Jesuiterne i Fredericia blev hun 17 4 7 i Hamborg
optaget i den katholske Kirke. Man forstaar først rigtigt, hvad et saadant
Skridt kan føre til, naar man af Akterne i B yen s Arkiv ser, at Himmel og
Jord blev sat i Bevæ gelse for saa nøjagtigt som muligt at konstatere, hvor
ledes det hele var gaaet
til; 2270 — siger o g skriver 2270 — Foliosider
Mere Genéviéve,
Provincialforstanderinde for St. Josefssøstrene.
havde fulgt Samvit
tighedens Røst, da
den bød dem at
søge Sandheden i
den Kirke,
som
alene ejer de Ken
detegn, der skal fin
des hos den Kirke,
som Je su s Kristus
har stiftet. Vi be
høver kun at næv
ne Mænd som B i
skop N iels Sten
sen,18 en af Verdens
allerstørste Anato
mer og Naturfor
skere ( f i Schwerin
d. 26. Nov. 1686),
— 75 —




