Previous Page  92 / 176 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 176 Next Page
Page Background

de snart indskrænke sig til at øve S jæ leso rg blandt de franske Fiskere fra

Normandiet o g Bretagne, som i Sommermaanederne gæ stede de nordiske

Farvande. Abbé Bernard d rog derfor snart bort igen, medens Abbé Bau-

doin holdt ud til Aaret 1876 , da S ygdom tvang ham til at vende hjem.

D esvæ rre fandtes der efter hans Død ingen, som havde Evne og Vilje til

at overtage den vanskelige P o st.43

I Aaret 18 5 7 bosatte der sig og sa a to M issionæ rer paa Færøerne,

Bajreren G . Bauer o g Italieneren M ou ssa. Med praktisk Kunstsans byggede

den førstnævnte 18 59 en lille Trækirke med Præ stebolig ved

Thorshavn.

Til T rod s for sine betydelige Evner til at om gaas Folket kunde han dog i

Løbet af sit trettenaarige Ophold kun føre syv Personer tilbage i den kathol-

ske Kirkes Skød. Dette ringe Resultat o g især den Tanke, at Kendskabet

til den Sandhed, som de dog ikke vilde følge, for mange snarere blev til

Dom end til Frelse, bevæ gede den fromme Præst til at forlade sin A rbejds­

mark. Da senere to Jesuiterpatre, Joh. B. Lohmann o g Aug. Brinkmann, som

prøvede at fortsætte hans Gern ing, gjo rde den samme Erfaring, ophævede

Præfekt G riider med den hellige Stols Sam tykke M issionen paa Færøerne.

Det blev dog fra Rom udtrykkelig paalagt den danske M ission hvert Aar

at sende en Præst op for at bringe de derboende Katholikker vor hellige

Kirkes Naademidler. P. A lbert von G eyr, S. J., har ikke mindre end syv

G an g e besøgt vore T rosfæ ller deroppe, som imellem den ellers fuldstændig

protestantiske Befolkn ing var endnu mere ensomme end Klippeøerne selv

midt i Nordhavet.44

Først i 189 5 kunde B iskop v. Euch paany sende to Præster til

Is­

land

for at genoptage den katholske M ission .

I Julen 189 7 indviedes en

tiltalende lille Kirke med et smukt Taarn .45 Siden den 25. November 1903

har denne Station været i Hænderne paa M issionsp ræ ster af Marias Selskab,

som tillige besø rger Sjæleplejen blandt de talrige franske Fiskere.

*

*

*

»Det maa være med ret ejendommelige Følelser, at Romerkirkens

Mænd ser Lutheranerne staa for Altret i de Kirker, som de har b yg ­

get, som endnu til Dels bærer de gam le katholske Helgennavne. Det

maa være noget lignende, som en gammel Adelsslægt maa føle, der

har maattet overlade sin Fædrenegaard til en bondefødt Æ t«. Saaledes

— 71 —