88 / 176
kirke.34
De 19
Katholikker er i
Løbet af fire Aar-
ligere Fremskridt var det nødvendigt at b y gg e en anselig Kirke i denne
Danmarks tredjestørste B y ; kun derved kunde vore fraskilte Brødres Op
mærksomhed henledes paa den katholske Gudstjeneste.
Det var da intet
Under, at Redemptoristerne, som i 1899 overtog Sjæ lesorgen , betragtede det
som en af deres vigtigste O pgaver saa snart som muligt at b ygge en smuk
ny Kirke i Stedet for den tarvelige Mariakirke. Nu fængsles den b esøgen
des Blik af den prægtige, i 1908 fuldendte St. Albani Kirke i Byen s Centrum,
lige overfor den
gamle,
fordum
katholske Dom-
tier blevet til 500,
o g den katholske
Menighed indta
ger en agtet Stil
ling i Byen. 190 7
grundede
Re-
demptoristpatre-
ne fra Odense
en Filial i
N y
borg,
som giver
god e
Forhaab-
ninger,35 o g 1909
en Filial i
Assens.
Desuden besø r
ger de G ud stje
nesten i Kirken
paa den grevelige
Familie Moltke-
Hvitfeldts Herre
sæde
Glorup.36
Franciskanerkonventet i Maribo.
(Sognepræst: P. E. Wasserman.)
Imidlertid var
det ogsaa blevet
i høj G rad nød
vendigt at grund
lægge et M is
sionscentrum paa
Lolland.
Da nem
lig i Løbet af
den sidste Snes Aar den danske Sukkerindustri o g som Fø lge deraf ogsaa
Dyrkningen af Sukkerroer an tog et større o g større Omfang, blev der fra
Aar til Aar stadig større Mangel paa dygtige Landarbejdere.
Den danske
Landbefolkning foretrak det lettere o g som Regel bedre betalte Arbejde i
Fabrikkerne i Byerne, saa at G od sejerne blev nødt til at indkalde uden
landsk Arbejdskraft. Med sven ske Arbejdere gjorde man gennemgaaende
ingen god e Erfaringer, o g derfor henvendte man til sidst sin Opmærksom
hed paa Polen.
189 3 indkaldtes der for første G an g polske Arbejdere i
større Mængde.
Største Delen af d isse kom til Lolland, hvis Jordbund
egner sig fortrinligt til Roeavl.
Fra Aar til Aar voksede Polakkernes Tal.
*
*
*
— 67 —
5
*