91 / 176
er det lykkedes at opklare mange M isfo rstaaelser o g afvæ rge megen Ufred.
En rørendeTaknemm elighed viserPolakkerne og saa imod de Præster, der
tager sig af dem, o g deresO ffervillighed er næstengræn seløs.
M ilevidt
kommer de gaaende paafastende Hjerte for
at tage Del i det himmelske
Gæ stebud , som snart fejres i Arbejderkasernernes Spise- eller Sovesal, snart
o g sa a i en af de bedste Stuer hos den protestantiske A rb ejd sg iver.40
*
*
*
I Aaret 154 4
havde
Kristian
III.
sendt 500
Soldater til
Island
for med væbnet
Magt at kue den
M odstand, som
denne Ø s Katho-
likker gjorde mod
det Vo ld sherre
dømme, der vilde
røve dem deres
gam le Tro. Ni
præ gtige K lostre
blev tillige med
deres blom strende Skoler jævnede med Jorden. Jon A rason , den lærde og
stridbare B isp paa Holar, lagde den 7. November 15 5 0 glad sit Hoved paa
Blokken, dømt som Oprører o g Fjende af »Gud s rene Ord«, o g døde som
en trofast Bekender af den katholske T ro .41
I sam fulde tre Aarhundreder
ar nu den gam le S ag aø fuld stæ nd ig afspæ rret for al katholsk G ud sd yrkelse.
Fø rst den 5. Januar 18 7 4 blev den Religionsfrihed, der havde bestaaet i
Danmark siden 1849, udvidet til o gsaa at omfatte Island.42 A llerede ved
Midten af forrige Aarhundrede havde den katholske Kirke d o g banet sig
Vej derop. Da Island o g Færøerne nem lig 18 5 5 blev lagt ind under det
nyoprettede apostoliske Præfektur for N o rdpolsm issionen , rejste to franske
M issionærer, Abbéerne B. Bernard og J. B. Baudoin til Island. Ikke uden
alvo rlige Vanskeligheder grund lagde de 18 5 7 en M issionsstation i
Grønne
fjo rd
o g senere i
Reykjavik;
men paa G rund af de intolerante Love maatte
— 70 —