21 / 176
tjeneste paa deres Herresæder ø g lod deres Sønner opd rage i udenlandske
Jesuiterkollegier. O gsaa i Folkets Hjerte levede endnu længe den katholske
Tro. Den kolde Protestantisme formaaede ikke at tilfredsstille dem. Fo r at
skuffe de stakkels Mennesker beholdt man derfor adskillige katholske C ere
monier ved Gudstjenesten . Ja, i Kirken paa Island lød endnu gennem halv
andet Aarhundrede de romersk-latinske Koraler, o g K ristm essen blev endnu
i det 18 d e Aarhundrede fejret efter gammel katholsk Ritus. Men da Folket
ikke mere havde katholske Præster — det var under D ød sstraf forbudt
katholske gejstlige at opholde sig i Landet — , da fremdeles Bekendelsen
af den katholske T ro blev straffet med Tab af G o d s o g Landsforvisn ing,
o g da man desuden som nævnt bibeholdt meget af det udvortes ved den
katholske Gudstjeneste, saa hørte til Slut al Modstand op, o g
Folket blev
luthersk næsten uden a t mærke det.
Ikke en eneste Familie kunde overlevere
sine Børn deres Forfædres Tro. Kun paa to Steder turde man vedligeholde
Lampen i Helligdomm en: i København af Hensyn til de katholske Magters
G esand ter o g i Fredericia for de katholske Lejetroppers Skyld.
Men hvor haardnakket den verdslige M agts Modstand mod den katholske
Kirke end var i tre Aarhundreder, saa forstod dog uforfærdede M issionæ rer
ved fin K logskab o g sej Udholdenhed at gennembryde de intolerante Skran
ker. De vandt ædle Mænd o g Kvinder for den sande o g evige Religion,
rejste nye Altre paa dansk G rund o g stod gennem det apostoliske Vikariat
for de nordiske M issioner i levende Forbindelse med Kristi Statholder i
Rom . 3
Den smaalige A fspæ rringspolitik blev først brudt ved
Grundloven a f
5. J un i 1849,
der tilsikrede Katholikkerne alm indelig Religionsfrihed, G run d
betingelsen for, at der kunde genoptages en katholsk M ission svirksom hed.
D a nem lig K on g Kristian VIII. var død den 20. Januar 1848, lød atter
Kravet om en konstitutionel Forfatning med fornyet Styrke. Frederik VII.
imødekom dette tidssvarende Ønske o g sammenkaldte den grund lovgivende
R ig sdag. Denne udarbejdede »Danmarks R iges G rund lov«, som blev stad
fæstet af Kongen den 5. Juni 1849. Ved denne G rund lo vs § 81 blev der
indført fuld stændig Religionsfrihed i det egentlige Danmark med Færøerne.
Dermed fulgte ifølge § 84 politisk o g borgerlig Ligeberettigelse. Ved § 82
ophæ vedes den uretfærdige Bestemmelse, der forpligtede Katholikkerne til
og saa at betale Skat til den lutherske Statskirke.
Til Æ re for Regeringen maa man sige, at den med selvsamme K on se— 2 —