kvens o g med samme A gtelse for den bestaaende Ret, hvormed den tidli
gere havde haandhævet de drakoniske Love, nu ogsaa førte den nye G rund
lov for Religionsfriheden ud i Livet.
Dog, det er bekendt, hvorledes det gaar den, der bliver udfriet af et
langt o g svært Fangen skab : han kan ikke straks genoptage sin tidligere vel
signelsesrige V irksomhed. O g saaledes havde ogsaa, som vi nærmere skal
faa at se, det nyopvaagnende katholske Liv længe utrolige Besværligheder
at kæmpe med.
Der fandtes ingen dansk Gejstlighed, der gaves ingen
gamle katholske Familier, og det var tre Fhindrede Aar, siden en katholsk
Pen havde været sat i Bevægelse fo r a t nedskrive, end sige lade trykke en
katholsk Tanke.
Under saadanne Vilkaar traadte den katholske Kirke igen frem paa
Skuepladsen for sin tidligere saa rigt velsignede V irksomhed.
Var der
Udsigt til god e Resultater? — M enneskelig talt ikke.
Men G u d s Forsyn
vaagede over Kirken.
Var end den katholske Religion endnu længe G en
stand for Folkets fejlagtige Forestillinger, saa banede dog en anden Anskuelse
sig lidt efter lidt Vej.
De næsten uddøde Menigheder foryngedes i den
nye F rihed sso ls varme Straaler. Der paa
fulgte Konversioner, snart i større, snart i
ringere Tal. Med Kærlighed o g Tillid slut
tede de unge Proselytter sig til hine nidkære
Præster, som Forsynet sendte dem.
Der
dannede sig nye Menigheder med Skoler.
Man kaldte fremmede O rdensfolk til Hjælp.
Velgørende Anstalter blev oprettet, kort sagt
et sandt Foraar brød frem for den danske
M ission.
Den 13 . Aug. 1859 kunde — første
G an g siden B iskop i Roskilde, Joachim
Rønnovs Død (1544) — igen en katholsk
Kirkefyrste sætte sin Fod paa dansk Grund.
Det var den nyvalgte B iskop af Osnabruck,
D r. Paulas Melchers,
der tillige beklædte
Stillingen som apostolisk Provikar for de nordiske M issioner i Danmark og
S le sv ig .4 Det var m indeværdige D age; thi de allerfleste Katholikker havde
aldrig set en af Apostlenes retmæssige Efterfølgere. 1869 oprettede Pius IX.
[W ' i ?T
Biskop Dr. Paulus Melchers.
— 3 —