72 / 176
A
Præfekt Orüder
i 1869 tiltraadte sit Embede, havde, som
vi allerede har set i det enkelte, den for nylig opnaaede
T rosfrihed just begyndt at fremlokke de første Spirer til
et kirkeligt Liv. Naar dette ved hans Død stod i en lovende
B lomstring, skyldes det ikke mindst ogsaa hans personlige
Virksomhed.
Fire nye M issionsstationer i Provinserne med Kirke eller Kapel og
Skole med 1 — 2 Lærere eller Lærerinder, Jesuiternes St. Andreaskollegium
paa O rdrupshøj, St. Knuds Kapel og den højere Skole af samme Navn i
Hovedstaden, Hospitalerne i København og Fredericia, de to højere P ige
skoler, et ikke ubetydeligt Antal katholske Skrifter, alt dette skylder M issionen
mere eller mindre hans Initiativ, hans V irkelyst og hans Udholdenhed.
Ingen var do g mindre end Præfekt G rüder selv blind for, hvor meget
der endnu stod tilbage at udrette. »Ja, gan ske sikkert«, sagde han henimod
Slutningen af sit Liv paa Katholikmødet i Düsseldorf, »har vi Grund til at
takke G ud Herren for alt det gode, som er sket i Løbet af d isse Aar;
men dog er det endnu kun saare lidt, ja næsten for intet at regne i Sam
menligning med det, som vi endnu har tilbage at gøre.«1
Fo r M sgr. von Euch gjaldt det altsaa om at b ygge videre paa den
Grund, som hans Fo rgænger havde lagt.