74 / 176
smukke G u d sh u se med Taarn o g Klokker, men
den katholske Kirke ikke.
St. Ansgars Sogne
kirke
i den østlige Udkant af Byen kunde
aldeles ikke gø re Fyldest overfor Storstadens
Krav. V ilde man afvæ rge yderligere Tab, op
søge de vildfarne, styrke de svage og føre de
trofaste fremad, da var det en uundgaaelig N ød
vendighed, at der maatte grund læ gges
to nye
Sognekirker.
Med en indtrængende Bøn hen
vendte M sgr. von Euch sig derfor til vore
T rosfæ ller paa de tyske Katholikkers 32. G ene
ralforsam ling i Münster 1885. Hans Ord blev
PastorPh von der Kettenburgj
ikke uden V irkn ing; Forsam lingen udstedte et
nuværende Kapellan
°
ved St. Ansgars Kirke.
Opraab til bedste for en
Rosenkranskirke
i
København, o g der kom betydelige G aver ind.
A llerede i Aaret 1884 havde den apostoliske Præfekt paa Frederiksberg
købt en stor B yggeg rund , som stødte op til tre Gader, for derpaa at opføre
en Bygn ing, der skulde rumme en Kirke og en Skole. Herom var det da
Tanken, at der skulde danne sig en ny Menighed. Den 28. Maj 1885 ind
viede M sgr. von Euch det midlertidige Mariakapel. Allerede flere Maaneder
i Forvejen var Jo sefssø stren e flyttet ind i en Del af Bygningerne med
deres franske Skole o g deres Noviciat. Desuden blev en temmelig primi
tiv B indingsvæ rks
bygning, der hidtil
havde gjort Tjene
ste som Hestestald
og B illedhugger
atelier, indrettet til
Skolebrug, og her
med blev Grunden
lagt til den nu saa
blomstrende
St.
Mariæ Skole.
Paa
Festen for Marias
Optagelse i Him-
r, .
.
len
kunde
den
Rosenkranskirken paa Frederiksberg.
— 53 —