22 / 404
1 6
hævde det som sit, og dertil desuden de
i Tiaarets Løb erhvervede nye originale og
oversatte Stykker, som det agter at beholde
udover det næste Tiaar. Vanskelighederne
voxe, som man ser, med Aarene. Og hvad
man ikke naar at faa med, bliver frit for
de allerede af Lovens § 1 begunstigede
Privatteatre.
Paa Grundlag af de her fremsatte Be
tragtninger har Kommissionen derfor en
stemmig besluttet at opfordre Regering og
Rigsdag til at iværksætte en Forandring i
Lov om Teaterdrift i Kjøbenhavn af 12.
April 1889, gaaende ud paa, at i Lovens
§ 2 første Stykke Tallet 10 forandres til 20.
Hermed vilde i alt Fald nogle af de føle
ligste Ulemper ved Loven blive afhjulpne.
Et Medlem af Kommissionen (Borchse-
nius), vilde principielt have foretrukket den
fuldstændige Ophævelse af det kongelige Tea
ters Monopol, idet han ikke kan tænke sig, at
det statsunderstøttede Teater, der altid selvføl
gelig bør raade over de ypperste, hjemlige
sceniske Kræfter, nogen Sinde vilde kunne
eller burde nære nogen Frygt i den Anled
ning, men han erkender, at naar Pligtreper
toiret skal bibeholdes, er en Forlængelse af
Tidsfristen utvivlsomt nødvendig. Idet dette
Medlem altsaa slutter sig til den øvrige
Kommissions Forslag, maa han dog samti
dig minde om, at han under Forhandlingerne
har udtalt Ønsket om, at Teaterbestyrelsen
til enhver Tid — saa vidt gørligt — vil
komme de private Scener i Møde med Hen
syn til Frigivelse eller midlertidigt Udlaan
af det gamle Repertoire.
I Anledning af det saaledes af det nævnte
Medlem udtalte Ønske, skal man erindre om,
at Ministeriets Skrivelse af 13. Juni 1889 ud
taler, at de 160 Skuespil, som udgøre det
kongelige Teaters Repertoire, ikke tillades
opførte paa noget andet Teater (i de næste
10 Aar), »naar ikke ganske særlige Omstæn
digheder maatte tale derfor, og da kun fol
en enkelt eller et Par enkelte Gange og kun
med Ministeriets Tilladelse.« Til at gaa
udenfor disse Grænser for Imødekommen
har Teaterbestyrelsen altsaa ingen Ret.