BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

21 / 404

1 5
Ikrafttræden nærmest følgende ti Aar at
gennemspille 130 Stykker for at sikre Tea­
trets Ejendomsret til dem. Dette Antal
Stykker troede Ministeriet dog ikke at burde
paalægge Teatret at gennemspille i ti Aar
og opstillede derfor en ny Liste paa 160
Stykker, dog saaledes at det kun gjordes
Teatret til P ligt — deraf Benævnelsen
»Pligt-Repertoiret« — at opføre de 91 i det
nævnte Tidsrum, »og desuden saa mange
af de øvrige, som det uden at træde Tea­
trets øvrige Opgaver for nær maatte være
muligt at faa gennemspillet«.
At gøre det under visse Forhold umulige
til en P lig t for Teatret, synes en Ubillighed.
Paa Pligt-Repertoiret staar saaledes opført
baade »Hakon Jarl« og »Palnatoke«. Til
begge disse Tragedier fortaber Teatret saa­
ledes sin fulde Ejendomsret, hvis de ikke
ere spillede inden Udgangen af Sæsonen
1898—99, uden Hensyn til om der inden
den Tid er funden en oehlenschlagersk
Heltefremstiller med den indre Myndighed
og ydre Fremtræden, som disse Skikkelser
kræve.
Det er dog mest fra den korte Tidsfrist,
der er sat Teatret for Bevarelsen af dets
Repertoire, at Vanskelighederne skrive sig.
Til enNy-Erlivervelse af en lovlig Ret bør der
dog gives Vedkommende en Frist, som ikke
er sat saa kort, at det paa Forhaand kan indses,
at Arbejdet maa glippe. Men Loven i For­
bindelse med den ministerielle Skrivelse
fordrer, at der af Pligtrepertoiret i strængere
Forstand skal opføres 9 Stykker i hver Sæ­
son; tages hele det foreskrevne Repertoire
under Et (og i dets ikke strengt obligato­
riske Del findes der mange Stykker, som
Teatret nødig slipper af Hænde), kræves 16
Stykker genopførte i hver af de ti Sæsoner.
At dette saa noget nær er en Umulighed,
naar den aktuelle danske og fremmede Skue­
spildigtning, som Teatret ogsaa er forpligtet
til og interesseret i at fremføre, skal komme
til at indtage sin passende Plads paa Scenen,
turde være end mere indlysende, naar man
betænker, at det jo kun er højst to Tredje­
dele af Sæsonens Spilleaftener, der staa til
Skuespillets Raadighed. Den i Loven fast­
satte korte Frist til Pligt-Repertoirets Gen-
nemspilling vil føre til, enten at det ældre
Repertoire vil komme til at indtage en ufor­
holdsmæssig Plads paa Bekostning af den
nyere dramatiske Digtning, eller at Teatret
for at fyldestgøre sine Opgaver i deres
samlede Omfang maa svigte den Pligt, som
Loven og den ministerielle Skrivelse i For­
ening paalægge det.
Dette vil vistnok til Evidens fremaaao
af følgende Oplysninger.
Der er til Dato, o: til Udgangen af
Sæsonen 1896—97, altsaa i Løbet af 8
Sæsoner, opført 55 af de paa Pligt-Reper­
toiret i strængere Forstand optagne 91 Skue­
spil. Af det øvrige anbefalede Repertoires
69 Skuespil er der i samme Tidsrum opført
26. Deraf fremgaar, at skal den paalagte
Forpligtelse være fyldestgjort for den første
Gruppes Vedkommende, maa der i hver af
de kommende to Sæsoner opføres 18 af dens
Stykker; vil man være saa pligtopfyldende
ogsaa at udtømme den * anden Gruppe,
kommer dertil endnu omtrent 20 Stykker i
hver af Sæsonerne. Lier staa vi ved den
absolute Umulighed. Men selv om Forplig­
telsen indskrænkes til det første egenlige
Pligt-Repertoire, vil enhver kunne se, at de
to Sæsoner ville blive noget magre paa Ny­
heder. Og opfyldes den ikke, falde de uop­
førte Stykker ud af Teatrets fulde Besiddelse.
Og naar saa Tiaaret er udløbet og
Sæsonen 1899—1900 er inde? Ja, saa be­
gynder Rotationen forfra. Teatret skal ved
tvungen Genopførelse, enten det har Kræfter
til det eller ej, enten det anser Tiden
dertil for belejlig eller ikke, paany i
samme Orden, Aar efter Aar, gennemspille
sit gamle Repertoire, hvis det ønsker at