16 / 404
10
tilskrev under 19. November 1893 Kommis
sionens Formand, den daværende Minister,
følgende:
»Om et enkelt af de Punkter, som
den meget ærede Minister i Meddelelse
af 10. Oktober d. A. har fremsat til Drøf
telse i Teaterkommissionens Udvalg A,
har Udvalget allerede fattet Beslutning,
og det anmoder nu om, saafremt Mini
steren maatte finde det hensigtsmæssigt,
at dets Forslag maa forelægges til Afgø
relse i den samlede Kommission.
Det angaar Spørgsmaalet om Fore
stillingernes Antalsforøgelse ved at spille
Søndag Eftermiddag førend Aftenforestil
lingen. Udvalget har enstemmig erklæret
sig for Ønskeligheden heraf, fordi Teatret
ved et saadant Foretagende kan have
Haab om at udvide sit Publikum til
Samfundslag, der hidtil have staaet det
fjernt, de saakaldte bredere Lag, der,
hvis Lysten til ædlere Kunstnydelse er
til Stede hos dem, synes at have Krav
paa at faa Adgangen til den lettet af den
Institution, der nyder Statens Understøt
telse just for at kunne yde en Kunst,
der er uafhængig af Modestrømningers
Skiften og lægger Vægt paa god Skue
spillitteratur i den bedst mulige Udførelse.
Det er nemlig Meningen, at der til
disse Søndagsforestillinger — hvis Reper
toire skulde bestaa af de lødigste og
interessanteste af Teatrets Arbejder —
skulde efter en nærmere fastsat Ordning
gives Adgang for nedsat Pris, dog saa-
ledes, at Teatret samtidig kunde faa nogen
Indtægt af dem.
Hvor mange af Sæsonens Søndag
eftermiddage der skulde anvendes til disse
Folkeforestillinger, som man vel kan
kalde dem, vilde nærmere blive at be
stemme efter den Tilslutning, de maatte
finde, men selv til et Forsøg vil der i
den nugældende Heiligdagslov udkræves
en Ændring, som vi foreløbig have for
muleret saaledes:
Det i Lov af 7. April 1876 om den
offentlige Fred paa Folkekirkens Hel
ligdage § 5 indeholdte Forbud mod
offentlige Forlystelser paa nævnte Dage
fra Kl. 9 Form. til Kl. 4 Eftm. skal
ikke være til Hinder for, at der paa
det kongelige Teater gives Forestil
linger til nedsat Pris, som begynde
tidligere, dog ikke før Kl. 3.
Da Helligdagsloven for Tiden er til
Behandling i Rigsdagen, have vi fundet
det rigtigst — saafremt den meget ærede
Minister maatte dele vor Betragtning —
at den af os foreslaaede Ændring behand
ledes samtidig med Loven, og for — un
der den nævnte Forudsætning — at faa
Sagen hurtigt fremmet, tillade vi os at
anmode om, at Teaterkommissionen sna
rest muligt maa blive sammenkaldt.«
Den samlede Kommission stillede sig
ganske paa Udvalgets Standpunkt og ind
sendte Forslaget til Ministeren for Kirke-
og Undervisningsvæsenet, der, eftersom det
indeholdt en Ændring af Helligdagsloven,
æskede de gejstlige Myndigheders Er
klæring.
Denne Erklæring stillede sig desværre
afvisende til Sagen. Den anerkendte vel
Teatrets ethiske Berettigelse og pædagogiske
Betydning og udtalte endog, at selv om der
paa nogle Søndage blev spillet paa det
kongelige Teater Kl. 3, vilde dette ikke af
holde den kirkesøgende Del af Hoved
stadens Befolkning fra at deltage i Guds
tjenesten, ligesaa lidt som nogen vilde til
skyndes til Kirkegang, fordi der for Tiden
ikke gives nogen Forestilling^ førend om
Aftenen. Men man frygtede for, at en
Forandring i Helligdagsloven som den paa
tænkte skulde kunne vække Forargelse hos