BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

særlig stor Erfaring paa dette Omraade. Det

lader sig med Lethed statistisk godtgøre, hvor

vanskeligt det er at samle et Teaterpublikum

i Sæsonens første Maaned, September, da

Sommerforlystelserne endnu ere i fuld Gang,

og da Landliggerne nødig forlade deres

Sommeropholdssted, idet de ræsonnere som

saa, at Vinteren med sine Teaterfornøjelser er

lang nok, og det desuden vistnok kan siges at

være erfaringsmæssig godtgjort, at September

Maaned under vore Vejrforhold omtrent

kan kaldes Aarets smukkeste. Noget lig

nende gælder om Sæsonens sidste Maaned,

Maj. Saasuart der kommer Varme i Luften

og Bøgeløvet skyder frem over Skovbundens

Blomstervrimmel, haster en stor Del af

Hovedstadens Befolkning ud paa Landet

eller foretrækker i alt Fald at tilbringe de

lyse Aftener under aaben Himmel, for

saa vidt ikke den nyaabnede Kuustberider-

Cirkus drager dem til sig*). Under saa-

danne Forhold at begynde Sæsonen f. Eks.

15. August eller fortsætte den f. Eks. til 15.

Juni vil sikkert vise sig som en i økonomisk

Henseende lidet lønnende Foranstaltning —

saa meget sikrere, som Forsøget i den ene

af de anførte Retninger allerede har været

anstillet, da Teatret i Udstillingsaaret 1888

holdtes aabent indtil 30. Juni med en gennem

snitlig Indtægt af 1376 Kr., det vil sige ca.

1000 Kr. mindre end Gennemsnittet af Sæ-

®) Med den ri vende Udvikling, som C yk le

s p o r t e n har taget i de senere Aar, er der

kommet en ny for Teatrene ugunstig Faktor

til. Saalænge Vejret er godt, er det Tusin

der af Hovedstadens Beboere, der Hverdags-

aftener og den hele Søndag forlade Byen og

derved unddrage Teatrene en Del af det

Besøg, de hidtil have kunnet regne paa.

Ogsaa af denne Grund vil det hyppigere og

hyppigere vise sig at være økonomisk for-

maalstjenligt for det kongelige Teater at

benytte den det af Ministeriet indrømmede

Tilladelse til at holde lukket de to første

Søndage i September og de to sidste i Maj.

sonens øvrige Aftener. Just i Udstillings-

aaret, mere end i noget andet Aar, skulde

et saadant I orsøg synes at maatte lykkes

paa Grund af Tilstrømningen af rejsende

fra Provinserne og Udlandet. Alligevel er

det langt fra, at det kan opmuntre til lig

nende Forsøg under normale Forhold. Lad

være, at Antallet af sommerrejsende fra

Udlandet til Ivjøbenhavn er i Tiltagende —

hvad de nye Hotelbygninger synes at tyde

paa — det vil dog aldrig kunne bøde paa

den Afgang i Publikum, som Hovedstads

beboernes Udvandring i Sommertiden for-

aarsager. Sproget lægger den fremmede

Hindringer i Vejen for Forstaaelse af Skue

spillet, og det er ikke for at se det euro

pæiske Operarepertoire i dansk Udførelse,

han kommer til Kjøbenhavn, men for at

tage Del i Byens Frilufts- og Folkeliv.

Fremdeles maa der lægges Mærke til, at en

stor Del af Turisterne bestaar af Folk med

et lille Rejsebudget, der fortrinsvis søge de

billige Adspredelser og dem, der intet koste.

En Udvidelse af Forestillingernes Antal

indenfor Sæsonens nuværende Ramme

byder derimod sine sikre økonomiske For

dele, foruden at den ogsaa paa anden Maade

er egnet til at vække og forøge Interessen

for Teatret ved at samle et større og tildels

nyt Publikum om dets Forestillinger, nem

lig under Forudsætning af, at disse kunne

gives før den almindelige Teatertid og til

en billigere Adgangspris end den sædvan

lige. Teatret har tidligere givet billige Efter

middagsforestillinger, men kun undtagel

sesvis, og mest beregnede paa Børn. Tanken

om saadanne Forestillinger som et fast Led

i Teatrets Virksomhedsplan og bestaaende

af dets bedste Repertoire, altsaa sigtende

til at vinde det bredere Publikum, der ellers

savner Lejlighed og Raad til at gæste det

kongelige Teater, blev fremsat i Kommis

sionen paa et tidligt Stadium af dens For

handlinger, og det derom nedsatte Udvalg