BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

paa Teatret, kunne omklæde sig paa Ste

det, men maa møde i fuldt Toilette.

Naar Forsøget, skønt indledet fra

Teaterbestyrelsens Side, dog ikke er blevet

realiseret, skyldes dette en sidste Omstæn

dighed, som her skal omtales. Med Und

tagelse af endel Kapelmusikere ere saa godt

som alle Byens Musikere Medlemmer af

»Orkesterforeningen«, som bestemmer Mini

malprisen for hvert enkelt Medlems musi

kalske Assistance og bestemmer, hvilke

Institutioner og Personer Medlemmerne maa

træde i medvirkende Forhold til. Hvorvel

der fra denne Forening afgives Ekstramusi-

kere til det kongelige Kapel og ligeledes

til de af Hr. Kapelmester J. Svendsen

dirigerede Kapelkoncerter, har dens Formand

erklæret, at overfor det kongelige Teater som

Koncertgiver vilde Orkesterforeningen nægte

sin Assistance. Kun hvis samtlige Med

lemmer af Kapellet indtraadte i Orkester

foreningen, vilde dette Forhold bortfalde.

Men Teaterbestyrelsen mener, at det ligger

udenfordensKompetence at paabyde dekonge

lige Kapehnusici at indtræde i en Forening,

som de kunne have deres baade personlige

og kunstneriske Grunde til ikke at ville

være Medlemmer af.

Støttet paa denne Redegørelse fra Teater

bestyrelsens Side for Vanskeligheder ved

at realisere Koncertplanen og for Grundene

til den meget tvivlsomme og i al Fald i

Forhold til Arbejde og Tidsanvendelse for

svindende Indtægtsforhøjelse, Koncerterne

vilde kunne bringe Teatret, frafalder Kom

missionens F lerta l sit tidligere Forslag om

saadanne Koncerters Afholdelse og opfører

ikke paa sit Budget de paa Finansloven under

Forestillingsindtægten posterede 2000 Kr.

som Udbytte af Koncertforetagendet. Om

Min dr et allet s Stilling gøres Rede neden

for i Afsnit IV.

Under

1 2

. April 1889 udkom »Lov om

Teaterdrift i Kjøbenhavn«. § 1 i denne

Lov bestemmer, at »den det kgl. Teater i

Følge Privilegium af 11. September 1750

tilkommende Eneret til Opførelse af Skue

spil i Kjøbenhavn ophæves med den Und

tagelse, at der i Tiden fra den 1. Oktober

til den 30. April ikke uden Tilladelse af

Ministeren for Kirke- og Undervisnings

væsenet maa opføres Skuespil eller Opera

paa fremmede Sprog (hvorunder dog ikke

henregnes norsk og svensk) eller Ballet af

nogen udenlandsk Troup«. I § 2 bestem

mes det, at »intet privat Teater maa dog op

føre noget til det kongelige Teaters Repertoire

henhørende Stykke, medmindre det kongelige

Teater ikke har bragt Stykket til Opførelse

efter denne Lovs Udstedelse i Løbet af 10

paa hinanden følgende Aar«.

Denne Lov stiller det kongelige Teater

under temmeliguheldigeVilkaar. At den første

Paragraf giver de private Teatre Frihed til

Benyttelse af samtlige Kunstgrene, uanset

at deres Privilegier oprindelig have begrænset

deres Kunstomraade paa forskellig Vis, paa-

ankes ikke. Det miskendes ikke, at vigtige,

principielle Hensyn tale for denne Frigø-

gørelse. Men naar den anden Paragraf tvin

ger det kongelige Teater til, uden Hensyn til

de aktuelle Opgaver, der maatte foreligge,

at gennemspille sit ældre Repertoire inden

en vis Frist, hvis det ikke vil se sin Ejen

dom gaa over i andres Hænder, bliver For

holdet for dette Teater meget ugunstigt.

Den første Bestemmelse udruster Privatsce

nerne med Midler til et livligt Kapløb med

det kongelige Teater, medens den anden sam

tidig hæmmer dettes Bevægelsesfart ved at

binde det en Klods om Benet.

Som Supplement til Loven af

1 2

. April

1889 udgik der under 13. Juni s. A. en

Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Under

visningsvæsenet til Teaterchefen.

Denne

havde foreslaaet i Løbet af de paa Lovens