6
hævder den herskende Stilling med et
mere end dobbelt saa stort Antal hom
stillinger som Operaen og omtrent lire
Gange saa mange som Balletten.
Flertallets Stilling til Spørgsmaalet om
Udsondring af en eller flere Kunstarter kan
omtrent angives gennem følgende Ræsonne
ment.
Efter at Hovedstaden har udviklet sig
til en By med et saa højt Indbyggerantal,
at det overgaar saadanne Kulturcentrer
som f. Eks. Dresden og München, og efter
at den i al Fald til Dels har antaget et
virkeligt Storstadspræg, vil Byen ikke kunne
tænkes uden en Opera scene; dertil er den
musikalske Interesse vokset for stærkt i den
sidste Menneskealder. Ophæves den stats
understøttede Operascene, vil dette næppe
— uden maaske som et Forsøg — have
Oprettelsen af en privat dansk Operascene
til Følge, thi skal den i musikalsk Rang og
fyldig Udstyrelse naa op i Højde med den
nuværende af Staten subventionerede Scene,
er det klart nok, at den ikke vil kunne
bære sig; selv om den kunde give et større
Antal Forestillinger og — uhindret af Skue
spilprøver — opføre et større Antal Ar
bejder i Sæsonens Løb, end den nuværende
Operas Plads i Repertoiret tilsteder, er det
højst tvivlsomt,
0111
det musikalske Publikum
er saa stort, at det vilde kunne give til
strækkeligt Besøg Aften efter Aften. En
saadan privat Operascene vilde sikkert enten
maatte begynde eller ende med at bede om
Statshjælp.
Den nedlagte Operascene vilde sand
synligst blive afløst af udenlandske Prouper
med et til et Par Maaneder begrænset Op
hold; thi kun ved en saadan Begrænsning
vil der kunne være Udsigt til noget
pekuniært Udbytte. Der er ingen Tvivl
om, at saadanne Trouper ville medføre
enkelte Stemmer, som i Pragt og Uddan
nelse ville overgaa, hvad vor hjemlige Scene
kan byde. Men for at de høje Lønninger
til de bærende Kræfter kunne udredes, maa
det øvrige Personale for en Del indskrænkes
til at være Staffage, Korene ville bestaa af
enkelte Ledere, men maa forøvrigt suppleres
med de paa Stedet værende Korsangere til
en hastig Indstudering; med Orkestret vil
det forholde sig paa lignende Vis, og hvad
det dekorative Udstyr angaar, vil man
maatte nøjes med det, som tilfældigvis
haves paa det til Forestillingerne lejede
Teater. Transport af Dekorationer og Drag
ter samt Indlogering af det fuldstændige
Sanger-, Kor- og Orkesterpersonale vil paa
Forliaand gøre Foretagendet haabløst i finan
siel Henseende, saafremt der ikke kan gøres
Regning paa Adgangspriser paa henved det
dobbelte af dem, vi ere vante til. Fore
stillingerne ville kunne byde paa højst inter
essante, delvis glimrende Solist-Præstationer,
men den harmoniske Udførelse og Udsty
relse, som selv vidtberejste Udlændinge saa
hyppigt have anerkendt ved vor Operas
Fremstilling f. Eks. af »Aida«, »Carmen«,
»Faust«, »Orfeus«, vil gaa tabt til Skade
for den ægte kunstneriske Nydelse.
Men hertil kommer endnu et Moment
af meget væsenlig Betydning. Saadanne
fremmede Trouper hverken ville eller kunne
tage Spor af Hensyn til den nationale
Operakomposition; de ville i mange Tilfælde
slet ikke kende den, og selv om de gjorde
det, vilde det kun have liden Interesse for
dem at indlemme den i det europæiske Re
pertoire, for hvilket de have engageret deres
Sangere, og som iforvejen har sit Publikum
i de Stæder, de gæste. Ved Nedlæggelsen
af den statsunderstøttede Operascene ville
de danske Operakomponister staa hjemløse,
medens det nu, netop paa Grund af Sub
ventionen, gøres til en Pligt og en Mulighed
for Teatret at faa den nationale Komposi
tion repræsenteret i et passende Forhold.
Med Operaens Udskydelse af de Kunst-