BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

hævder den herskende Stilling med et

mere end dobbelt saa stort Antal hom

stillinger som Operaen og omtrent lire

Gange saa mange som Balletten.

Flertallets Stilling til Spørgsmaalet om

Udsondring af en eller flere Kunstarter kan

omtrent angives gennem følgende Ræsonne

ment.

Efter at Hovedstaden har udviklet sig

til en By med et saa højt Indbyggerantal,

at det overgaar saadanne Kulturcentrer

som f. Eks. Dresden og München, og efter

at den i al Fald til Dels har antaget et

virkeligt Storstadspræg, vil Byen ikke kunne

tænkes uden en Opera scene; dertil er den

musikalske Interesse vokset for stærkt i den

sidste Menneskealder. Ophæves den stats

understøttede Operascene, vil dette næppe

— uden maaske som et Forsøg — have

Oprettelsen af en privat dansk Operascene

til Følge, thi skal den i musikalsk Rang og

fyldig Udstyrelse naa op i Højde med den

nuværende af Staten subventionerede Scene,

er det klart nok, at den ikke vil kunne

bære sig; selv om den kunde give et større

Antal Forestillinger og — uhindret af Skue

spilprøver — opføre et større Antal Ar

bejder i Sæsonens Løb, end den nuværende

Operas Plads i Repertoiret tilsteder, er det

højst tvivlsomt,

0111

det musikalske Publikum

er saa stort, at det vilde kunne give til

strækkeligt Besøg Aften efter Aften. En

saadan privat Operascene vilde sikkert enten

maatte begynde eller ende med at bede om

Statshjælp.

Den nedlagte Operascene vilde sand

synligst blive afløst af udenlandske Prouper

med et til et Par Maaneder begrænset Op

hold; thi kun ved en saadan Begrænsning

vil der kunne være Udsigt til noget

pekuniært Udbytte. Der er ingen Tvivl

om, at saadanne Trouper ville medføre

enkelte Stemmer, som i Pragt og Uddan

nelse ville overgaa, hvad vor hjemlige Scene

kan byde. Men for at de høje Lønninger

til de bærende Kræfter kunne udredes, maa

det øvrige Personale for en Del indskrænkes

til at være Staffage, Korene ville bestaa af

enkelte Ledere, men maa forøvrigt suppleres

med de paa Stedet værende Korsangere til

en hastig Indstudering; med Orkestret vil

det forholde sig paa lignende Vis, og hvad

det dekorative Udstyr angaar, vil man

maatte nøjes med det, som tilfældigvis

haves paa det til Forestillingerne lejede

Teater. Transport af Dekorationer og Drag

ter samt Indlogering af det fuldstændige

Sanger-, Kor- og Orkesterpersonale vil paa

Forliaand gøre Foretagendet haabløst i finan

siel Henseende, saafremt der ikke kan gøres

Regning paa Adgangspriser paa henved det

dobbelte af dem, vi ere vante til. Fore

stillingerne ville kunne byde paa højst inter

essante, delvis glimrende Solist-Præstationer,

men den harmoniske Udførelse og Udsty

relse, som selv vidtberejste Udlændinge saa

hyppigt have anerkendt ved vor Operas

Fremstilling f. Eks. af »Aida«, »Carmen«,

»Faust«, »Orfeus«, vil gaa tabt til Skade

for den ægte kunstneriske Nydelse.

Men hertil kommer endnu et Moment

af meget væsenlig Betydning. Saadanne

fremmede Trouper hverken ville eller kunne

tage Spor af Hensyn til den nationale

Operakomposition; de ville i mange Tilfælde

slet ikke kende den, og selv om de gjorde

det, vilde det kun have liden Interesse for

dem at indlemme den i det europæiske Re

pertoire, for hvilket de have engageret deres

Sangere, og som iforvejen har sit Publikum

i de Stæder, de gæste. Ved Nedlæggelsen

af den statsunderstøttede Operascene ville

de danske Operakomponister staa hjemløse,

medens det nu, netop paa Grund af Sub

ventionen, gøres til en Pligt og en Mulighed

for Teatret at faa den nationale Komposi

tion repræsenteret i et passende Forhold.

Med Operaens Udskydelse af de Kunst-