332 / 404
283
næppe kan anses for nødvendig og mulig
vil genere Udsigten til Scenen fra Nabo-
logerne, og Udvidelsen af Konditoriet i 2.
Etage vistnok ikke er hensigtsmæssig, idet
den udvidede Del kun vil faa en forholds
vis ringe Højde til Loftet og ikke kan anses
for nødvendig, efter at der ifølge Hoved
forslaget vil blive indrettet et Buffetlokale
ved Parterret.«
I Henhold hertil indstillede Kommis
sionen :
at der paa Finansloven for samme Aar
til en Ombygning af det kongelige
Teaters Tilskuerplads og Proscenium
bevilges.................................... 102,210 Kr.
at der endvidere til en Hoved
reparation af Tilskuerplad
sens samtlige ældre Stole
bevilges....................................
4,300 —
og til Fernisering af Tilskuer
pladsens samt tilstødende
Ganges og Garderobers
Gulve........................................
550 —
Ministeriet stillede derefter ved Æn
dringsforslag til 3die Behandling af Finans
loven for 1895—96 Forslag om Bevilling af
107,060 Kr. til en Ombygning af det konge
lige Teaters Tilskuerplads og Proscenium,
Anskaffelse af 45 ny Stole til Gulvet, Ho
vedreparation af Tilskuerpladsens samtlige
ældre Stole samt Fernisering af Tilskuer
pladsens og tilstødende Ganges Gulv. Be
løbet blev imidlertid ikke bevilget paa den
nævnte Finanslov, og Ministeriet genoptog
derefter, i Henhold til Kommissionens Anbe
faling, paany Forslaget paa Budgettet for
Finansaaret 1896—97.
Fra Kommissionens Medlem, Etatsraad
T v erm o e s, fremkom der imidlertid neden-
staaende Forslag om at stille Ombygningen
i Bero.
»Den i Forslag bragte Ombygning
af Teatret sættes i Bero, indtil det er taget
under Overvejelse, om det ikke vil være
muligt indenfor en rimelig Udgift at ind
skrænke den nu betydelige Brandfare paa
Tilskuerpladsen og i denne Henseende sær
ligt at undersøge, hvad det vil koste, naar
Gulvet dog hæves, at hindre den fra Varme-
ledningsristerne under Stolene paa Gulvet
hidrørende Fare.
Varmekamret under Tilskuerpladsen
har et hvælvet Træloft, der er adskilt fra
Tilskuerpladsens Gulv ved et hult Mellem
rum, som er fyldt med og altid vil blive
fyldt med det Støv og Smuds, der falder
ned gennem Varmeristerne. En i f. Eks.
Parterret kastet Tændstik, der a f s i g e s for
at finde en tabt Genstand, vil kunne falde
ned igennem Risten og maaske kunne ligge
og ulme i Timer, inden den udbryder i
Lue; men naar dette er sket, vil uundgaae-
ligt hele Teatret brænde, da det vil være
aldeles umuligt at slukke en paa dette Sted
udbrydende Brand. Udgiften ved at træffe
Sikkerhedsforanstaltninger herimod kan umu
lig blive meget stor, naar Gulvet dog maa
lægges om. En anden Foranstaltning, der
kunde træffes, e r , at Prosceniumsmuren
føres op over Taget med en Kam, og at
Ledepladerne for Jerntæppet udvides til c.
6
Tommer; disse sidste Foranstaltninger
ville væsentlig bidrage til at gøre det muligt
at holde en paa Tilskuerpladsen begyndende
Brand borte fra Scenerummet eller omvendt;
men da disse sidste Foranstaltninger paa
den anden Side har lige saa stor Interesse
for de assurerende Selskaber som for Teatret,
kunne de maaske gøres afhængige af, at
disse Selskaber ville indrømme en Modera
tion i Præmien. Den første Foranstaltning
maa derimod sikkert anses for aldeles nød
vendig, hvis Teatret ikke vil udsætte sig
for tidligere eller senere at faa Assurance
præmien forhøjet.«
Kommissionen tilstillede derefter Mini
steriet den nedenfor aftrykte Skrivelse af
24. Januar 1896.