328
foruden Antagelses-Honorar 200
K r. — endvidere:
25 Forestillinger å 140 K r. 3,500 Kr.
75
—
k
60 — 4,500 — = 8,000Kr.
og desforuden 30 K r. pr. Fore
stilling, saa længe Forfatteren
lever.
E t Stykke, der udfylder
1/3
Aften
— foruden Antagelseshonorar
100 K r. — Halvdelen af oven-
staaende B e lø b ......................... = 4,000 —
og endvidere 15 K r. pr. Forestilling, saa
længe Forfatteren lever.
Der er saaledes Udsigt for Forfatteren
af et yndet eller særligt anvendeligt, mindre
Arbejde til at opnaa imellem det dobbelte
og tredobbelte Beløb imod tidligere. — Det
højeste Beløb, der tidligere inklusive Slut
nings-Honorar, 200 K r., kunde tilfiyde For
fatterne for saadanne Arbejder, nemlig ca.
3,500 K r. er nu allerede opnaaet efter den
25. Forestilling.
Man tænke sig et Øjeblik, hvorledes
Teatrets Status vilde have været, hvis det
efter dette Regulativs Bestemmelser skulde
have udredet Forfatter-Honorarer til Hei-
berg, Hertz og Hostrup, af hvis Arbejder
adskillige i deres Levetid ere opførte 50—
100 Gange og derover. E ller hvis f. Eks.
»Aladdin«, i Forbindelse med sit overordent
lig kostbare sceniske Udstyr og store aften
lige Udgifter, havde krævet resp. 10 pCt.
og 4 pCt. af Brutto-Indtægten i Forfatter-
Honorar ved en lang Række Forestillinger.
Naar der ved det nye Regulativ i Mod
sætning til det tidligere synes at være til
vejebragt større Ligevægt mellem Honoraret
for et Helaftenstykke og et mindre Arbejde,
maa det dog erindres, at førstnævnte ude
lukkende er henvist til sin egen Tiltræk
ningskraft, hvorimod sidstnævnte Slags
Arbejder ofte ved at knyttes til en yndet
Vaudeville eller Ballet (jfr. »Mellem Slagene«
og »Valdemar«) kunne opleve et Antal
Forestillinger, som deres eget Værd næppe
vilde berettige dem til.
Det synes ubilligt mod Teatret at hono
rere et Stykke, der udfylder
2 i/2
Time, som
Helaftenstykke uden alt Hensyn til, hvor
stor en Del af Tiden, der optages af Mellem
akter (f. Eks. bevirkede ved Omklædning
eller lign.).
Har Teatret overhovedet Raad til at
udrede saa store Forfatter-Honorarer? E ller
vil det ikke føre til stor Forsigtiglied ved
Antagelsen af nye Arbejder, især hvis der
med disse yderligere er forbundet store
Udstyrs- og Forestillings-Udgifter?
Efter det tidligere Regulativ honoreredes
2.— 26. Forestilling inklusive, medens den
første Forestilling, der næsten altid — uanset
Stykkets Værdi — kan gøre Regning paa
udsolgt Hus, ansaas tilstrækkeligt honoreret
med Antagelses-Honoraret.
Hvorfor er
denne Bestemmelse, hvis Korrekthed udfør
ligt og enstemmigt er motiveret af den tid
ligere Teaterkommission, nu ophævet? Har
dette ikke bevirket et uforholdsmæssigt
Honorar f. Eks. for »Et Samfundsoffer« o. fl.?
Honoreres Ibsens og maaske andre
norske Forfatteres Stykker nu som Regel
i Henhold til Regulativets § 16 som danske
Arbejder?
Endnu ønskes Oplysning om, hvorvidt
Retten til at opføre udenlandske Forfatteres
Arbejder nu maa honoreres særskilt efter
nærmere Overenskomst udenfor Oversætter-
Honoraret, og hvor stor Udgift der i saa
Fald tilnærmelsesvis paaføres Teatret for
respektive et Helaftenstykke og for Arbejder,
der udfylde fra 2/3 indtil
1JS
af Aftenen.
For at forebygge Misforstaaelse maa
jeg bestemt fremhæve, at jeg ingenlunde af
Princip kan ønske at berøve vore nationale
Forfattere nogetsomhelst af, hvad der efter
det nugældende Regulativ kan tilkomme