329
dem, saa lidt som jeg venter, at dette alle
rede efter 3 Aars Forløb skulde blive æn
dret i Teatrets Favør. Men jeg har troet
at burde gribe denne Lejlighed til allerede
nu at gøre de ærede Herrer Medlemmer op
mærksomme paa — hvad jeg sikkert ofte
under Kommissionens Forhandlinger vil
komme tilbage til — at man, samtidig med
at forlange Indskrænkninger og Besparelser,
jævn lig paalægger Teatret forøgede Udgifter,
som i og for sig have et smukt og godt
Formaal, men til hvis Dækning der kun
gives det en almindelig Anvisning paa at
sørge for en tilsvarende Forhøjelse af sine
Indtægter, hvorved Teatrets Bestræbelser for
at begrænse sine Udgifter i Forhold til sin
virkelige Indtægt i høj Grad vanskeliggøres.
P .
S.
De ovenstaaende Bemærkninger
angaa, som det vil ses, udelukkende Te
atrets Forpligtelser overfor det reciterende
Skuespil. — Skulde originale Operaer og
Syngespil atter tage et Opsving, hvad der
jo i den seneste Tid er god Udsigt til, da
blive jo ogsaa disse at honorere efter ganske
de samme Regler, men med et yderligere
Tillæg af 25 pCt. — altsaa for et Helaften
stykkes Vedkommende med et Antagelses-
Honorar af 375 K r. og derefter med respek
tive 1 2 1/2 pCt. og 5 pCt. af Brutto-Indtægten.
I et Udvalg, bestaaende af Dhrr. F a l l e -
sen ,
B e r n t s e n ,
B e r n e r ,
S tem a n n ,
K r o h n og F r i j s har Sagen derefter været
overvejet, og efter at Udvalget havde af
givet Betænkning om Sagen, tilstillede
Kommissionen den 23. Januar 1896 Mini
steriet den nedenfor aftrykte Skrivelse med
Forslag til Forfatterregulativ for det konge
lige Teater.
Kjøbenhavn, den 28. Januar 1896.
T il
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Idet Teaterkonunissionen herved har den Æ re til det høje Ministerium at
indsende et af Kommissionen vedtaget Forslag til Ændringer i det ved ^allerhøjeste
Resolution af 13 . Marts 1890 stadfæstede Forfatterregulativ for det kgl. Teater, skal
man i Anledning heraf tillade sig at fremsætte følgende Bemærkninger:
Kommissionen erkender vel, at der bør gives Forfatterne og Komponisterne
af Arbejder til Teatret et rigeligt Honorar, men maa paa den anden Side for
mene, at der ved enkelte Bestemmelser i fornævnte Regulativ paalægges Teatret
større Byrder i pekuniær Henseende, end det er i Stand til at bære med et saadant
Tilskud fra Statens Side, som det formentlig kan forventes, at Lovgivningsmagten
vil bevilge. Man maa derfor tilraade, at der foretages en Reduktion af de i Regula