101 / 633
Apostelkirken, Krist Kirke, Enghave Kirke og Jesuskirken.
293
Udbygning med Halvtag bag Altervæggen to Sakristier, der kan stilles i indbyrdes
Forbindelse og afgive Rum til Menighedsmøder, et Præsteværelse og to Ligstuer.
Alteret er af Træ med Christuslammet malet i hvidt, blaat og Guld; Altertavlen
(opsat 1903), Julenat, er malet af Axel Helsted og skænket af Præstesønner; i
Apsis er et Freskomaleri, Christus paa sin Trone, af Johs.Kragh. Gammel Granit
døbefont fra Virring Kirke (se VI p. 551); Døbefadet, af Kobber, er tegnet af L.
Frølich; Prædikestolen er af Træ. Orgelet er bygget af Starup (for 6000 Kr.). Et
Messingkors er skænket af danske Præster i Amerika, de to Malmalterstager og
de to Støbestaalsklokker af
Præstedøtre. Kirken har 1000
Siddepladser.
Ved Kirken, der er selvejende
og staar under Biskoppens og
Overpræsidentens Patronat, er an
sat en Sognepræst og en resid.
Kapellan.
Krist Kirkes Sogn, un
der Vestre Provsti, blev udskilt af
Skt. Matthæus Sogn ved Res. af
r°U
1900. Fra Sognet udskiltes 7 »
1 92 3 Kristkirkens søndre Sogn
(Enghave Sogn). Se Kbh.s Kirkesag
14/8 1897, 7# 1900 og 7
10
1900.
Enghave Kirke,
S.-Boulevard,
er opf. 1923-24 (indv. 21/i
2
1924)
efter Tegn. af Arkt. Julius Smith
for c. 150,000 Kr. Kirken, der
ikke er fuldført, bestaar fore
løbig kun af den Del, der skal
udgøre Menighedshuset. Dette
er opført af røde Mursten med
rødt Tegltag, i to Stokv. med
Kvistetage. Kirkerummet findes
i
Stuen; Væggene har rød Mur
forneden, medens Overvæggene
Krist Kirke,
er hvidkalkede. Fladt Jærnbeton-
bjælkeloft. Paa Alteret et Trækors. Kirken rummer c. 200 Siddepladser. Paa 1. Sal
findes Mødelokale samt Præstebolig, i Kvistetagen en lille Sal m. m.
Ved Kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en Sognepræst og en Kaldskapellan.
Enghave Sogn, under Vestre Provsti, er 6/s 1923 udskilt fra Krist Kirkes Sogn.
Jesuskirken,
ved Valby Langgade lige overfor Søndermarken i „I<irkevænget“,
er opf. for det af Carl Jacobsen og Hustru 1883 stiftede „Kirkelegat“ i Forening
med store Gaver fra C. J. og Enkefru Laura J. i Aarene 1884-91 og indviet 15/n
1891 (Klokketaarnet er dog først opf. 1894-95). Den kostbart udstyrede Bygning
(Arkt. V. Dahlerup) er af Mursten med forskelligartede Brudstensdetailler, i old-
kristelige, bysantinske og romanske Stilformer; for det ydre har Katedralen i Poi-
tiers tjent som Forbillede. Den bestaar af et tredelt Midtskib med Gavlfront mod
N. og femsidet Kor mod S., med tolvkantet Overbygning over den indre Kuppel,
samt et efter italiensk Byggemaade fritstaaende Klokketaarn ved Gavlfa?adens
Nordøsthjørne. Den 8 Stokv. høje Kampanile („Alftaarnet ) ender i et Pyramide