104 / 633
296
Bygninger og Institutioner.
Timotheus Kirke,
Chr. Bergs Allé, Valby, er opf. 1911 (Menighedshuset indv.
26/ 2
1911) og 1927-28 (den egentlige Kirke indv. 25/3 1928) efter Tegning af Arkt.
J. Chr. Kofoed for c. 275,000 Kr. som en Korskirke i middelalderlige Stilformer,
med fire høje Kamgavle med Blindinger, af røde, haandstrøgne Sten og er, bort
set fra Apsis, der bærer Kobbertag, dækket med Tegl. Den bestaar af Apsis, Kor
og Skib, sammenbygget med det mod S. liggende Menighedshus, der tjener som
Sideskib; over Korsskæringen en kobberdækket, slank Tagrytter. I Krypten, der
strækker sig under hele Kirken, findes Menighedslokaler. Kirken er ved en Kolo-
nade forbundet med den mod N. liggende Præstebolig. Kirkerummet, der er hvid
kalket, og til hvilket
Hovedindgangen er i
Vestgavlen, virker som
et treskibet Rum, idet
Pulpituret hviler paa
svære Piller og har
krydshvælvet Loft lige
som
Kirkens Hoved
skib; paa begge Sider
af Koret findes Pulpi
turer, hvoraf det ene
bærer Orgelet. Koret er
hævet flere Trin over
Skibet og faar Lys
gennem 5 høje Vin
duer i Apsis. Paa Al
teret et Kors. Døbe
font af Sandsten. Kir
ken har c. 800 Sidde
pladser.
Ved Kirken, der ejes
af Kbh.s Kirkefond,
er
Timotheus Kirke.
ansat en Sognepræst, en
resid.
Kapellan
og en
ord. Medhjælper. Timotheus Sogn, under Vestre Provsti, oprettedes Vio 1912 af en Del
af Valby Sogn.
Filialkirken paa Fengersvej,
midlertidig Hjælpekirke, er en Kokolithkirke,
der tidl. stod paa Blaagaardsplads, men af Kbh. Kirkefond flyttedes hertil (indv.
29/n 1925); den anvendes foreløbig som Distriktskirke for Timotheus Kirke.
K irk e r under F r e d e rik s b e rg P ro v sti.
Frederiksberg Kirke,
ved Frederiksberg Runddel, Hj. af Pileallé. Byen Ny-
Amager eller Ny-Hollænderby, som Frederiksberg da kaldtes, havde allerede 1651
faaet Tilladelse til at opføre en Kirke; men denne blev ødelagt under Svenske
krigen 1658-60, og Beboerne fik da 1661 Lov til at bygge en ny, der blev opf.
ved Pileallé omtrent overfor den nuv. (i 1880’erne stødte man i Slotsdriveriets
Have paa mange Rester af Ligkister). En Tid besørgedes Gudstjenesten af den
tyske Kapellan ved Vor Frelsers Kirke, fra 1696 gik den over til den holl. Præst
ved Holmens Kirke, fra 1703 til Præsten i Brønshøj. Endelig blev det ved kgl.