124 / 633
316
Bygninger og Institutioner.
oven over hvilket et andet Maleri af Bronnikoff (Christus stiller Stormen). Til
venstre i Koret Anretterbordet („Offerbordet"). Desuden er der i Kirken 3 andre
Malerier (af Alex. Newskys Hist. af Kramskoj og Christus’ Vandring paa Søen af
Prof. Bogoljuboff). I Klokketaarnet er der
6
Klokker.
Kirken tilhører den orthodokse russiske M enighed i Kbh.
Ved Kirken er ansat en
Præst.
Den Katolsk-apostoliske Kirke,
Hjørnet af Gyldenløves- og N.-Søgade, er
opført 1870-71 (indviet Vs 1871) efter Tegning af Arkitekt J. Belcher. Den er
bygget af røde og gule Mursten paa Granitsokkel i engelsk-gotisk Stil, og bestaar
af Skib (med c. 350 Siddepladser) og Kor, ialt 36 m i Længden, med skifertækket
Tag, samt et lille Taarn med Spir ved Gavlfagaden ud mod Gyldenløvesgade.
Foran Fagaden er der en lille Forhal. Det Indre har spidsbuet Tøndehvælving.
Foruden Højalteret, i Koret, er der i et lille, ved to Spidsbueaabninger og en
Søjle fra Skibet adskilt Kapel et Sidealter; lige overfor er Prædikestolen. Ved en
i Aaret 1914 foretagen Istandsættelse er Kirkens Rum forøget med en Krypt under
Koret og samtidig er der installeret Centralvarme. Umiddelbart indenfor Indgangen
findes Døbefonten: en gammel Granitkumme fra Torup Kirke (se V p. 379).
Over Indgangen er et Orgelpulpitur, udvidet i 1920-21 og understøttet af 4 Mur
stenssøjler med 5 Spidsbueaabninger. — Menigheden ejer desuden: en K irk e
paa Østerbro (A. F. Kriegers Vej), opf. 1906 (taget i Brug 2/ia 1906) efter Tegn.
af Arkt. Hjalmar Kjær, tildels af Jærnbeton med kalkpudsede Fagader og rummer
c. 150 Siddepladser. Foruden det egentlige Kirkerum findes i Underetagen en
Mødesal og Sakristier. Endvidere en K irk e (Kapel) paa Amager (Byglandsgade),
opf. 1924-25 (taget i Brug n/io 1925) for 44,500 Kr. efter Tegn. af Arkt. Georg
Ponsaing, bestaaende af Skib med Apsis og Udbygning til Sakristi, alt af røde
haandstrøgne Mursten med pudsede Indfatninger om Døre og Vinduer, samt tæk
ket med røde Tagsten, hollandsk Model. Den rummer c. 100 Siddepladser. Des
uden benyttes Bedesalen paa Chr. Winthersvej, se ndfr. Ved hver af disse Kirker
er ansat en Forstander (Præst).
Det mosaiske Trossamfunds Synagoge,
Krystalgade. Jøderne holdt efter
Tilladelse ved Res. af
16/ 12
1684 Gudstjeneste i private Huse; i 1730’erne begyndte
de at opføre en Synagoge paa Vandkunsten, men ved Res. af
27 s
1737 blev det
forbudt; 1742 købte Menigheden en gi. Gaard i Læderstræde til Synagoge, men
1757 var den saa brøstfældig, at de søgte om Lov til at opføre en anseligere paa
samme Sted; først 7/ia 1765 fik de Tilladelsen (den skulde dog være uden særligt
Præg, og Kælder og Stue skulde være til Beboelse); den kostede c. 24,000 Rd.
Cour. og indviedes 8/n 1766. De portugisiske Jøder beholdt dog deres egne Syna
goger (1783 nævnes 3: i Snaregade, St.-Færgestræde og Kongensgade, den nuv.
Vildersgade, senere en i Pilestræde, derefter fælles Synagoge i Skindergade, senere
i Sværtegade og endelig i Læderstræde). Synagogen i Læderstræde brændte
imidlertid 1795, og Gudstjenesten holdtes derefter i mange private Huse, indtil
den nuv. Synagoge opførtes 1831-33 (indv. 12A 1833) af den samlede Menighed
for 16,331 Rd. Sølv og 87,212 Rd. i Sedler (c. 100,000 Rd.). Bygningen (Arkt. G.
F. Hetsch) er i orientaliseret Nyklassicisme, af gule Mursten over Granitsokkel.
Planen er rektangulær, udv. 29 X 23 m. Ved Hovedindgangen mod V. er der
1885, da Synagogen blev istandsat og udsmykket for c. 70,000 Kr., tilbygget en
Forhal (Arkt.: Ove Petersen og Fr. Levy). Over Indgangen staar en hebraisk Ind