129 / 633
Kirkegaarde.
321
K irk e g a a rd e .
Begravelser i Kirkerne blev forbudt ved Forordn, af
22A
1805, og ved Res. af
13A
1851 blev det forbudt at foretage Jordfæstelser paa de véd Kirkerne liggende
Kirkegaarde i København, men endnu i Koleraaaret 1853 jordedes en Mængde
Lig paa de Christianshavnske Kirkegaarde, indtil det forbødes af Politidirektøren
-4A s. A. Hermed ophørte al Begravelse indenfor Voldene (naar undtages de under
Skt. Petri, Holmens og Christians Kirke omtalte Kapeller, Res. af
13A
1851). Den
ældste Kirkegaard udenfor Voldene er omtalt p. 250; den benyttedes til ind i 17.
Aarh. I 1666 anlagdes Holmens Kirkegaard, og snart kom flere til; 1676 nævnes
desuden Garnisonens Kirkegd. udenfor Østerport (antagelig ved den ufuldførte
Skt. Annæ Kirke), den nye Kirkegd. udenfor Nørreport, De fattiges Jord og Skt.
Hans Kirkegd. udenfor Vesterport. I Pestaaret 1711 kom der flere til, deriblandt
5 indenbys Assistenskirkegaarde, beliggende paa smaa Grundstykker midt i tæt
Bebyggelse. Efterhaanden fik man Blik for det sundhedsfarlige heri, og i 1760
oprettedes Assistens Kirkegaard paa Nørrebro, hvorefter
6
indenbys Assistens
kirkegaarde straks nedlagdes *). Under Struensee forbødes det 1771, uden Resul
tat, at foretage Begravelser saavel i Byens Kirker som paa de ved disse liggende
Kirkegaarde, og 1796 søgtes der atter foretaget Indskrænkninger i disse indenbys
Begravelser, men som nævnt varede det til over Midten af 19. Aarh., før man fik
dem afskaffede. 1 Henh. til kgl. Res. af 7/t 1859 oprettedes et Begravelseskontor
i København, der traadte i Virksomhed Vi 1861. Begravelsesvæsenet ledes af en
Direktør og sorterer under Magistratens 1. Afdeling. Paa Frederiksberg oprettedes
i Henh. til kgl. Res. af 4/e 1897 ligeledes et Begravelseskontor, der traadte i Virk
somhed
1U
1898 og bestyres af et Udvalg af Kommunalbestyrelsen og ledes af en
Chef for Begravelsesvæsenet.
Byen har nu følgende Kirkegaarde:
Assistens Kirkegaard,
ved Kapelvej, Nørrebrogade og Jagtvej, er anlagt ifl.
Reskr. af 20/s 1757 og indviet % i 1760. Den ældste Del, omgiven af en Mur, var
1,5 ha og fælles for Vor Frue, Nicolai, Helliggejstes, Trinitatis, Skt. Petri samt
Vartovs og Vajsenhusets Sogne. Det varede dog ikke længe, inden den viste
sig for lille, og 1803 og 1805 udvidedes den med 9,6 ha, hvoraf de 7,1 ha, der
laa langs Nørrebrogade op til Jagtvej, blev indhegnede med en Mur. I de flg. Aar
blev den flere Gange udvidet, saaledes 1853 og 1861, da Frelsers og Christians
Kirkes Sogne og Skt. Johannes’ fik Lodder der. Ogsaa den katolske og reformerte
Menighed havde Del i Kirkegaarden, resp. siden 1805 (0,4 ha) og 1806 (0,4 ha).
Det Areal, som Kommunen fra 1757 til 1864 havde solgt til Kirkerne af den saa-
kaldte „Fælled", udgjorde c. 19,9 ha; Resten, 4,4 ha, overdroges 1865-74 Kirkerne
til Brug i 100 Aar til Linie- og Frijordsbegravelser og skulde derefter tilbagegives
Kommunen; men en Del af det er allerede tilbagegivet og benyttet til Opførelsen
af Hellig Kors Kirke og to Kommuneskoler ved Jagtvej og Hans Tavsens Gade
samt til en Legeplads ved Kapelvej. De ovennævnte 19,9 ha blev fra Beg. bestyret
umiddelbart af Kirkeværgerne for de enkelte Kirker, som ejede Lodderne, men ifl.
kgl. Res. af
29
/i
2
1879 gik Arealet ind under Begravelsesvæsenets Bestyrelse, saa
ledes at Sogneinddelingen er bortfalden.
I 1760 var der 8 Assistens Kirkegaarde indenfor Voldene: Vor Frue Assistens i Fiolstræde
(„Linden"), Nicolai Kirkes Assistens, mellem St.-Kongensg. og Borgergade („Landgreven"),
Trinitatis Fattiges Kirkegd. mel. Gotersgade og Aabenraa, Helliggejstes Kirkegd. i Gammel
mønt („Vismar"), Skt. Petri Fattiges Kirkegd. i Larslejstræde, Vartovs og Vajsenhusets fælles
Kirkegd. paa Halmtorvet, Vor Frelsers Fattiges Kirkegd. i Skt. Anna Gade, og endelig Børne
husets Kirkegd. i s. Gade. Det var de første 6, der i 1760 sloges sammen til Assistens Kirkegd.
paa Nørrebro (se H. Weitemeyer, Forløberne for Assistenskirkegd. paa Nørrebro, i Hist. Medd.
om Kbh. V.).
T ra p : Danmark. 4. Udg. I.
21