135 / 633
Kirkegaarde. — Christiansborg.
327
for en stor Del et gammelt, ægte jødisk Præg med flade, opretstaaende Gravsten
med deres hebraiske Indskrifter vendende mod 0 . Den ældste Ligsten er fra
1693 (Liget har altsaa været nedsat i Graven, før Købet af Kirkegaarden har været
endelig ordnet).
Mosaisk vestre Kirkegaard,
ved Vestre Kirkegaard, er anl. 1885, efter at
Kommunen havde solgt Menigheden c. 2,8 ha; 1888 tilkøbtes yderligere 1,2 ha,
saa at Kirkegd. nu udgør c. 4 ha. Paa Kirkegd. en 1885 opf. In sp e k tø rb i. og
et 1886-88 opf. L ig k a p e l (begge efter Tegn. af Arkt. Fr. Levy) med Sideskibe,
Apsis, Søjleportal og Forhal, af røde Mursten paa Granitsokkel med Baand og
Gesimser af Sandsten og Udsmykning af brændt Ler; Kapellets Indre ombyggedes
1925. I Kirkegaardsmuren, af Granit og røde Mursten, en Indgang med Smede-
jærnsporte.
Katolsk Kirkegaard,
ved Vestre Kirkegaard, er anl. 1887 paa et fra denne
frasolgt Areal (10,686 m2). Paa Kirkegaarden et lille L ig k a p e l, af røde Sten;
foran Kapellet et Krucifiks. Der findes bl. a. Monumenter over de her i Landet
døde belgiske og italienske samt enkelte franske Krigsfanger fra Verdenskrigen.
Fra Vi 1927 administreres Kirkegd. af Københavns Begravelsesvæsen.
L itt.: J. Werner, Gravminder fra Kbh.s og Frederiksbergs Kirkegaarde, Kbh. 1912.
Slotte og Palæer.
Christiansborg.
Aar 1167,
fortæller Saxo, lagde Biskop Ab
salon Grunden til en Borg paa
Holmen ved Sundet (insula ma
ritima), „og dette hans ringe
Virke blev Landet til stort Værn,
thi Sørøverne holdt ej mere af
at ligge der i Nabolaget, og
Landets Børn kunde fra nu af
trygt færdes i Farvandene trindt
omkring". Denne Borg, som Ab
salon beholdt for Livstid, ogsaa
som Ærkebiskop, testamente
rede han til Roskilde Bispestol,
en Ordning, som Paven gen
tagne Gange stadfæstede. I de
urolige Tider under Valdemar
Sejrs Efterfølgere blev den
imidlertid atter og atter belejret
Københavns ældste Segl, fra 1296.
° « erobret- Da Etik Plovpen-
ning havde forjaget Bispen og
tagetBorgen,afbrændtes
den
1249af den liibske Flaade under Alexander Solt-
wedel, og
i
Striden mellemChristoffer
I og Ærkebiskop Jakob Erlandsen besatte