139 / 633
Christiansborg.
331
sine hvidkalkede, uregelmæssige Murmasser, dannede en uregelret Femkant. Inden
for Broen førte den lange, skumle Slotsport ind til Slotsgaarden. Til højre for Porten
hævede sig det mægtige
Blaataarn,
med Trappetaarn. Taarnet, der ud til Graven
havde en hængende, paa skraatstillede Bjælker støttet Udbygning, maalte i Plan
15 X 15,7 m og var i 5 Stokv. og vistnok oprindl. 49 m højt (senere forhøjedes
det som nævnt med 4 m) foruden det af Chr. IV opsatte Spir. I de 3 øverste
Stokv. laa de berygtede Fængsler, saaledes Dr. Sperlings („Mørke Kirke“) og i
Etagen ovenover Eleonore Christine Ulfelds. Til venstre for Porten laa den store,
med Tagetagerne
8
Stokv. høje K o n g e -
flø j i Renæssancestil
med et kølbueformet
Kobbertag, et ottekan
tet Taarn ud til Gra
ven og Trappetaarn,
rigt prydet Karnap
samt Galleri ind til
Gaarden; Fløjen in
deholdt bl. a. Kon
gens og Dronningens
Værelser.
Derefter
fulgte fra 0 . over S.
til V. de andre Fløje:
1) D r a b a n ts a ls flø j
en, der bl.a. indeholdt
Slottets næststørste Sal
(31 x
8
m), over hvil
ken Fr. III indrettede
sit Kunstkammer; 2)
K ir k e flø je n
med
Taarn ind til Gaar-
den og det gennem
to Etager gaaende
hvælvede Kirkerum (10 m over Gulvet), med en sentgotisk Altertavle (nu i Søn-
dersogns Kirke i Viborg, se VI p. 12); i Hvælvingerne under Kirken var nogle
kgl. Børn bisatte; 3) K ø k k e n flø je n , uden for hvilken stod Pumpen til den
ovenn. senere „Absalons Brønd"; 4) R id d e r s a ls flø je n , i 3 Stokv., af hvilke
det mellemste indeholdt Slottets største Sal, Ridder- eller Dansesalen, 4 0 x l 6 m ,
5,3 m høj (Trappen er nævnt ovfr.); endelig 5) R a a d stu e flø je n , der sluttede
sig til nordi. Side af Blaataarn, og hvis 1. Sal helt optoges af Raadstuen. Uden
for Slotsgraven laa paa Slotsholmen flere Bygninger, saaledes mod N. en Stald
bygning og, lige for Porthuset, Rentekammeret, der i Middelalderen var Toldbod,
mod 0 . Boldhuset, Provianthuset og den lange Stald.
Under Fr. IV var der c. 1707 alvorlig Tale om helt at nedbryde Slottet, der var
brøstfældigt og lidet tidssvarende; men man lod det dog blive ved en gennem
gribende Ombygning, der foretoges 1724-27 under Ledelse af Generalbygmester
J. C. Ernst og J. C. Krieger. Grundplanen bibeholdtes med visse Ændringer;
meget blev dog nedbrudt og opført fra nyt, og alle Fløjene fik lige høje Mure, 5
Stokv. Blaataarn beholdt sit Spir, men en ny Bro lagdes over Slotsgraven lige for
Københavns Slot efter van Wycks Billede c. 1610.