3 36
Bygninger og Institutioner.
2) Damegemakket; 3) Trongemakket, med Trone baaren af forgyldte Griffe; 4) Dag
liggemakket med Landskabsmalerier af J. P. Møller; 5) Toiletkabinettet med Blom
sterstykker af J. L. Camradt m. m. — Af andre Lokaler paa Slottet fandtes: D en
kg l. M a le ris am lin g , i Kronprinsens Etage, hvorhen den var bleven flyttet 1824
fra sin tidligere Plads i Kunstkammerets Galleri og efterhaanden udvidedes til at
omfatte 26 Værelser. Ogsaa O ld s a g s s a m lin g e n havde fra 1832 (se p. 362) sin
Plads paa Slottet i Stueetagen ud til Prins Jørgens Gaard og Ridebanen, indtil
den 1853 flyttedes til Prinsens Palæ. F o lk e tin g e ts S al laa i Sydfløjens Stue
etage (den tidligere Højesteretssal), L a n d s tin g e ts S a l i Hovedfløjens Stueetage,
H ø je s te re ts L o k a le i Nordfløjens Stueetage, hvortil det flyttedes 1864 (Højeste
ret havde efter 1794 haft Plads i Prinsens Palæ og fra 1854 paa Amalienborg).
Endvidere havde efterhaanden flere Institutioner faaet Plads her, saaledes Ordens-
kapitulet (i Hovedfløjens nederste Mezzanin), Kabinetssekretariatet (Nordfløjens
Stueetage), Civillistens Intendantur og Chatolkassen (Forbindelsesbygn. ved Kirken),
Finanshovedkassen (Forbindelsesbygn. ved Kancelliet), m. m.
Under Fr. VI og Chr. VIII var Slottet kun lidet beboet. Det var først under
Fr. VII, at det rigtig blev taget i Brug. Det blev da Vidne til de for det kon
stitutionelle Liv saa vigtige Begivenheder i 1848; her samledes den grundlov
givende Rigsdag, her gaves Grundloven, og her arbejdede Rigsdagen lige til
Slottets Brand. Under Chr. IX var det derimod ikke Kongeresidens, men kun be
nyttet til de store Hoffester.
Slottet var imidlertid ligesom det tidligere udsat for Brandfare paa Grund af de
mange Kanaler og Rum mellem Loft og Gulv, og der blev 1879 nedsat en Kom
mission, som skulde søge at ordne Forholdene paa Slottet og fremsætte Forslag
til særlige Bygninger for Rigsdag, Museum og Bibliotek. Da udbrød der Ild
3/io
1884 omtrent paa samme Sted (Sydfløjens Stueetage, ved Folketingssalen) og
samme Tid (Kl. noget over 4 om Eftermiddagen) som 1794, og den næste Morgen
stod Hovedbygningen som Ruin. Man gjorde, hvad man kunde, for at redde det
kostbare Inventar og de mange Kunstgenstande; saaledes frelstes den kgl. Maleri
samling, ligesom Slotskirken og Thorvaldsens Museum bevaredes. Men uhyre
Værdier gik tabt, ikke at tale om en Del af de forskellige Arkiver. Den materielle
Skade vurderedes til 87a Mill. Kr., hvoraf selve Bygningen udgjorde de
8
Mill.
Straks efter Branden kaldte Regeringen Arkitekt Theophilus Hansen fra Wien
til Kbh. med Opfordring til at fremkomme med Planer til Genopførelsen af Slottet
som Kongebolig med Lokaler for Højesteret, medens Rigsdag og Malerisamling
tænktes at skulle have egne Bygninger. Men Rigsdagen vilde ikke gaa ind paa
det forelagte Projekt, ligesom senere Forslag og Konkurrenceindbydelser heller
ikke førte til noget. Da Forslaget om den nye Biblioteksbygning vedtoges 1895,
fremsattes nye Lovforslag om Slottet, men uden Nytte. Endelig genoptoges Sagen
i Anledn. af Chr. IX’s 40aarige Jubilæum, og paa selve Jubilæumsdagen 15/n 1903
udstedtes Loven, hvorved bestemtes, at Slottet skulde genopføres, saaledes at der
navnlig tilvejebragtes, enten samlet eller adskilt, de fornødne Bygninger dels til
Brug for Kongen til Repræsentation og lign. Øjemed, dels til Brug for Rigsdagen;
at Omkostningerne til Bygningerne ikke maatte overskride
6
Mill. Kr.; at der
skulde nedsættes en Kommission til at forberede en offentlig Skitsekonkurrence;
og at den endelige Plan skulde forelægges Rigsdagen til Beslutning. I Kommis
sionens Indbydelse til Skitsekonkurrence af 23A 1904 gjordes opmærksom paa, at
Ruinens Mure og Fundamenter kunde benyttes paa den Maade, som fandtes
tjenhgst, og at Bygningerne skulde danne et arkitektonisk Hele med de om Ride-