141 / 633
Christiansborg.
333
— Kælder (med 3 m tykke Mure), 2 Mezzanin- og 3 Hovedetager. Den bestod
af 4 sammenbyggede Fløje, der indesluttede den indre Slotsgaard. Saavel til Slots
pladsen som til Ridebanen var der Porte med Marmorportaler (Skulpturer af le
Clerc), og over den sidstnævnte stod en latinsk Indskrift, der bl. a. sagde, at
Slottet var rejst i Løbet af 7 Aar uden Byrde for Undersaatterne. Fløjen til Ride
banen var Hovedfløjen, og over dens Kobbertag hævede sig et Taarn, hvis Spir,
med 3 forgyldte Kroner, naaede 31 m over Taarngesimsen, i alt 84 m over
Jorden. Til Fløjen ud mod Slotspladsen sluttede sig to endnu bevarede, lave
Sidebygninger, hvoraf den sydlige gav Adgang fra Slottet til Kancellibygningen
og den nordi. til den p. 230 beskrevne Slotskirke. Af endnu større Betydning for
Slottets Helhedsvirkning blev dog Udformningen af det storslaaede, ligeledes ved
Christiansborg Slot i 18. Aarh. Efter Thurahs Vitruvius.
Slotsbrandene skaanede Anlæg om Ridebanen med de store Staldbygninger, som
ind mod Pladsen følges af hvælvede Buegange. Paa Nordsiden, hvor Staldene
indrettedes 1739-40, hæver sig her Ridehuset, hvis Indre i alt væsentligt er bevaret
i oprindelig Stand. I den tilsvarende Bygning paa Ridebanens Sydside findes over
de hvælvede Stalde fra 1740-44 (med Søjler af norsk Marmor) Hofteatret, der ind
rettedes af Jardin 1767, men hvis nuvær. Tilstand skyldes en gennemgribende Om
bygning 1842 (Arkt. Koch); det rummer nu Teatermuseet (se dette). I Vest afsluttes
Bygningerne med to sandstensklædte Pavilloner i Rokokostil, flankerende den indre
Ende af Marmorbroen (med Sandstensskulpturer af Petzoldt), der i Hovedbyg
ningens Midtakse fører over Frederiksholms Kanal. Mellem.Pavillonerne hængte
der indtil c. 1815 en stor Smedejærns Gitterport. Ridebanebygningerne var vel
mindre pragtfulde end Hovedslottet, men overgik det sikkert i Smag og Finhed;
maaske skyldes dette Forhold de yngre Arkitekter, især Eigtved. Noget tilsva
rende gjorde sig gældende i Slottets indre Udstyrelse, hvor den franske Rokokos
Elegance (i Overensst. med Chr. Vl’s personlige Ønsker) blev mere dominerende,
og hvor de pragtfuldt udstyrede Sale rummede værdifulde Prøver paa fransk Kunst
og Kunsthaandværk (Weilbach, Thura 1924, p.
66
f., Munthe Morgenstjerne, Eigtved