132 / 633
324
Bygninger og Institutioner.
Vestre Kirkegaard,
i den Del af Hvidovre Sogn, der blev indlemmet i Kbh.,
Byens største Kirkegaard, toges i Brug 1870, efter at Kommunen i 1869 havde
købt 33 ha; 1880-83 tilkøbtes forsk. Arealer, saa at den da ialt var 58,7 ha (Købe
sum ialt 222,684 Kr.); til mosaisk Trossamfund og den katolske Menighed er fra
solgt de Arealer, hvorpaa Mosaisk og Katolsk Kirkegd. er anlagte (se p. 327); sen.
er Kirkegaarden blevet udvidet med et Terrasseanlæg, der omfatter 4,7 ha, og
det saml. Areal udgør nu c. 56,9 ha. Kirkegaardens Terræn falder mod S., der
findes brede Alleer og
smukke
Beplantninger
med Løv- og Naaletræer,
stedsegrønne Planter og
blomstrende Træer og
Buske. Mod N. et stort
B e g r a v e ls e s k a p e l, opf.
1892 (indv. 15
/a)
efter Tegn.
af Prof. H. J. Holm for
205,000 Kr.; det er af røde
Mursten paa Granitsokkel
i frit behandlet gotisk
Stil og bestaar af 4 sam
menbyggede Fløje, der
indeslutter en Gaard med
overdækkede Gange langs
Murene; over Hovedfløjen
et firkantet Klokketaarn
med Sadeltag og Spir; der
forefindes to mindre og
et større Kapelrum (sidste
betydelig udvidet
1920),
Ligrum og Præsteværelse.
S ønd re K a p e l, opført
1905, Arkt. Prof. Holm,
afløste et ældre Trækapel
fra 1870. Ø s tr e K a p e l
er opf. 1912 (indv. 19/a
1913), Arkitekt Holger
Jacobsen. Den nuværende Indgangsportal samt en Bygning med Inspektørbl. og
Kontor, er opf. 1906 efter Tegn. af Prof. Hans J. Holm. Et Folkehus, trefløjet
Bygn. i 1 Stokv., Arkt. Holger Jacobsen, til Ophold for det paa Kirkegaarden
arbejdende Personale, er opf. 1915 (se „Architekten“
12/ 5
1917).
Litt.: Festskr. i Anl. af V.Kirkegd.s
50 AarsBestaaen, Kbh. 1920. — Johs. Tholle,
V. Kirkegd. gen. mere end 50
Aar, i Gartner-Tid. 3 8 .Aarg. — C. Th. Sørensen, V.
Kirkegd., i Havekunsten 1. Aarg.
Bispebjærg Kirkegaard,
højt beliggende paa Utterslev Mark (højeste Punkt
29,5 m), er indv.
2>jn
1903, og bestod oprindl. af et 31 ha stort Areal, som Kom
munen 1894 erhvervede for 130,000 Kr., og af hvilket kun Trediedelen straks
toges i Brug, men 1910 maatte den øvrige Del af Arealet inddrages, og 1925 ud
videdes Kirkegaarden med c. 11 ha; det saml. Areal udgør nu 44,6 ha. Ved Ind
Mindesten paa Garnisons Kirkegaard over de
i Kampene for Sønderjylland faldne Soldater 1848-64.