155 / 633
Christiansborg og Rosenborg.
347
udenfor Byens davær. Østervold for paa en Del af dem at anlægge en ny Lyst
have. Her lod han opføre flere „Lysthuse", deribl. „det blaa Hus“, senere kaldet
„Eremitagen", der stod færdigt 1607, og som var en 2 Stokv. høj, c. 20 m lang
Bygning med Trappetaarn paa Vestsiden. 1608 paabegyndtes Opførelsen af det
nuvær. Slot, „det store Lysthus", der har været færdigt 1617, men først fra 1624
kaldtes Rosenborg. Oprindeligt var „det store Lysthus" kun paa to Stokv. og halvt
saa langt som den nuvær. Bygning, men efter Kalmarkrigen foretog Kongen For
længelsen, satte det tredje Stokv. paa og rejste det høje Taarn paa Sydsiden.
Bygmesteren kendes ikke med Sikkerhed (maaske Willum Cornelisz); Kongen har
selv ført Overopsynet.
Slottet,
som i alt væsentligt staar som
paa Chr. IV’s Tid, er opf. i Renæs
sancestil, af røde Mursten med
Forsiringer af gullandsk Sandsten
og bestaar kun af een Fløj (i Ret
ningen NV.-SØ.), 3 Stokv. høj
over Kælder, 46 m lang og 10 m
bred, til GesimSen 14,5 m høj;
midt paa den sydi. Langside er
der et firkantet Taarn med gen
nembrudt Spir, 45,5 m, medens
den anden Langside har to firkan
tede Taarne, ligeledes med Spir,
36,5 m, imellem hvilke et 21 m
højt, ottekantet Trappetaarn. De
to Gavlsider er forsynede med
Karnapper, som oprindelig kun
svarede til 2. og 3. Stokv., men
som under Fr. V forlængedes
ned til Jorden; en Altan eller
Vægtergang, som førte over den
flade Tagryg mellem Gavlene,
blev fjærnet under Chr. V; senere, paa Fr. V’s Tid, fjærnedes to Friluftstrap-
per, som paa hver Side af Vindeltrappetaarnet førte op til Stueetagens Ind
gangsdøre og derfra videre til Mellemstokværket. Slottet laa oprindelig udenfor
Byens Befæstning og var derfor omgiven af Vold og Grav; men Volden er nu
helt sløjfet, og af Graven findes kun en Del bevaret ud mod Kongens Have, den
øvrige Del opfyldtes 1781 og 1785. Af Udenomsbygningerne, som Gartnerbolig,
Bryggers, Vaskehus, Stalde, Køkkenbygn., Fiskerhus m. m., er der nu kun tilbage
den midterste Del af Portbygningen NV. for Slottet, oprindl. et firkantet Porttaarn af
hugne Sten med svungne Gavle;Vindebroen, som herfra førteover Graven, for
svandt 1781. Af de to Tilbygninger, der erføjede tilPorttaarnet,stammer Stue
etagen mod 0 . fra Chr. IV’s Tid, medens 1. Sal er paabygget under Chr. V og
Vestpartiet tilføjet under Fr. IV. Kommandantboligen*), nu Direktørbolig, ud til
Østervoldgade er opf. under Fr. V (Arkt. Generalbygmester Lambert von Haven),
Portpartiet til Gaden 1672 og Gartnerboligen 1685.
Slottet selv undergik som omtalt i Tidens Løb en Del Forandringer. I det Indre
Rosenborg set fra Nord.
*) Fogden paa Slottet eller Slotsforvalteren blev fra 1719 tillige Kommandant over den Militær
vagt, der var installeret der; 1851 blev Stillingen delt i 2 Poster, Slotsforvalter og Kom
mandant, og 1858 ophæv.
des
den sidste.