TrapKøbenhavnOgFrederiksberg

348

Bygninger og Institutioner.

lod Fr. IV flere Værelser omdanne, ligesom han ogsaa erstattede det oprindelige

Skifertag med et Kobbertag, lod Bygningen overmale med en graabrun Farve, der

dækkede baade de røde Mursten og Sandstensornamenterne, og forandrede Vin

duerne, saa at de rykkedes ud i Flugt med Facaden; paa Sydfafaden anbragte

han 12 i Italien erhvervede Broncebuster af romerske Kejsere (senere borttagne,

men paanyopstillede i1860’ernetillige med

enBlybuste

af Chr. IV, der er an

bragt paadet storeTaarn). EnPlan, der gikud paa atgøre Slottet til Landkadet-

akademi (Res. af 2/«

1767), blev heldigvis

ikke til noget; endnu

værre var et Forslag

af Anthon i 1772 om

at nedtage det store

Taarns Spir og erstatte

det med en Balustrade,

men Harsdorff afvær

gede det (se Tidsskr.

f. Kunstindustri 1899

p. 50).

Slottet benyttedes i

Begyndelsen mest som

landlig Residens, især

i Foraars- og Efter-

aarstiden. Ved Øster-

volds Flytning 1629-48

kom det til at ligge i

selve Byen, men brug

tes dog stadigaf Chr. IV.

Den „lange Sal“ an

vendtes ofte til Fester,

og Slottets frie Belig

genhed gjorde det tit til

Opholdssted i Sygdoms

tilfælde ; Chr. IV laa saa

ledes syg paa R. og døde

Rosenborg. Kamin i Chr. IV’s Audienssal.

her 28/a 1648. Ogsaa

Fr. III boede her en Tid

i Begyndelsen af sin Regering. Men efterhaanden blev Slottet mest brugt til Hof

fester; Tiden stillede større Fordringer til Komfort og Hygge, og Byens Vækst

gik ud over de udstrakte Haveanlæg; 1785 indrettedes Eksercerpladsen, hvorved

den prægtige Blomsterhave med Laurierhuset SV. for Slottet forsvandt, 1795

afstodes Grunde SØ. for Slottet til den nye Kronprinsessegade, der anlagdes i

1800. Endnu Fr. IV opholdt sig ofte paa R.; men senere var det kun undtagel

sesvis, at det blev beboet, som da den kongelige Familie fandt Ly her i Februar

1794 efter Christiansborg Slots Brand, og under Slaget 2A 1801, da det i nogle

Dage husede Chr. VII. Derimod fik det anden Anvendelse. Højesterets højtidelige

Aabning foregik i Riddersalen fra 1795 til 1829; efter Dannebrogsordenens Ud

videlse 1808 holdtes her i nogle Aar Ordenskapitul, første Gang 28/« 1809 da

Kongen gav Ridderslag paa gammel Vis; sidste Gang præsiderede Kongen selv