![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0248.jpg)
442
Bygninger og Institutioner.
Skolebygningen, opf. 1856 og senere udvidet, rummede oprindelig Schneekloth’s
Skole (nu Svanholms Gymnasium) og indeholder 7 Undervisningslokaler og Mo
delsamlinger; Forhuset er udlejet til Butikker og Beboelse. Der afholdes Kursus
til Uddannelse af Lærere i Sløjd til Folkeskoler,-højere Almenskoler, Opdragelses
hjem m. m. Ved Skolen, der ledes af en Forstander, var der 1928 6 Lærere og
c. 200 Elever.
I København findes 4 private, statsanerkendte S em in a rie r:
Blaagaards Seminarium,
Hindegade, er opr. 15/e 1859 af J. T. A. Tang som
en folkelig Læreanstalt med frie Foredrag jævnsides den egentlige Undervisning;
1863 fik det egen Bygning paa det gamle Blaagaard Seminariums Grund*). Snart
oprettedes i Forbindelse med Seminariet en Realskole og et Artiumskursus og
1867 en Højskole, som dog 1872 flyttedes til Emdrupborg, som Tang havde købt.
Seminariet forenedes 1896 med „Københavns frie Seminarium af 1861“ og
V «
1904 med Vesterbros Seminarium (opr. Vs 1883), hvorefter det fik Lokaler i „Ly-
ceum“s Bygning. Aug. 1923 flyttede det til Hindegade, hvor det fremdeles deler
Bygning med Skt. Annæ Vester Skole (tidl. Kjær og Lyngbyes Sk.), der benyttes
som Øvelsesskole for Seminariet. Der var Vs 1928 88 Elever i de 3 Seminariekl.
og 40 i Præparandkl. (Se Om og fra Bl. Seminarium, Kbh. 1898).
K. F. U. M.’s Seminarium,
Chr. Winthers Vej, opr. 1919 ved Overtagelse af
„Den danske Realskoles Seminarium" (opr. 1907) i Frederiksberg Allé, statsaner
kendt Privatseminarium for mandi. Elever, er en selvejende Institution i Tilknyt
ning til Kristelig Forening for Unge Mænd med en Bestyrelse paa 20-30 Medl.
fra hele Landet. Seminariet fik egen Bygning i 1922, idet det overtog en privat
Pigeskole, der omdannedes til Øvelsesskole („K. F. U. M.’s Seminarieskole") og
udvidedes med en Tilbygning (Arkt. Jørgen V. Jepsen) for selve Seminariet. Byg
ningen, i 2 Stokv. med Mansard, rummer i den gamle Del 8 Klassevær. og Gym
nastiksal, i den nye 3 Klassevær. og en Samlingsstue. Seminariet har 3 Klasser
og en Forberedelseskl. med ialt 119 Elever (1928); Lærerpersonalet bestaar af
Forstander, 3 faste Lærere og 6 Faglærere. Seminarieskolen (Fællesskole) har
(Febr. 1928) 180 Elever fordelt i 7 KL, en Skolebestyrer, 6 faste Lærere og 3
Faglærere.
Femmers Kvindeseminarium,
Hj. af Hans Egedes Gade og Hans Tavsens
Gade er opr. Vs 1861 (med Lokaler først i „Døtreskolen af 1791“ i Gotersg., sen.
paa Nørrebrog.). Den nuv. Bygning, i 3 Stokv. med Tagetage, opf. 1922-23 for
517,000 Kr. (Arkt. A. Cock Clausen; se „Archit." 1926 p. 373) med Støtte af Staten
og tidl. Elever, rummer 14 alm. Klassevær., 4 Særklasser i Tagetagen til Tegning,
Haandarbejde, Fysik og Naturfag, Sangsal, Gymnastiksal, Forstanderbolig m.
m.,
desuden er der en Sportsplads. Marts 1928 var der 179 Elever, fordelt i 6 KL,
foruden 25 i en Forberedelseskl.; ved Seminariet, der er statsanerkendt, virker 1
*)
Blaagaard
var en stor Lystejendom, som først tilhørte Statholder Chrf. Gabel, hvis Søn
solgte den til Generalfeltmarskal F. U. Gyldenløve; 1706 blev den solgt til Fr. IV’s Broder
Prins Carl, der udvidede den betydeligt og opførte en ny Hovedbygning, som kaldtes „Blaa-
g?ard ener det blaa Skifertag, ligesom han anlagde en sior Have med prægtige Lindealleer
(de siod endnu i Beg. af 19. Aarh.); ved hans Død arvedes den af Søsteren Prinsesse Sophie
h - 7 'f ’ ^°m 1733 skænkede „Prins Carls Hauge“ til Gehejmerd. C. A. v. Piessen, der atter
udvidede den, saa at Peblingesøen helt inddroges i den; senere ejedes den af Grev F. Holck,
pnf ir? h
t
s mT'1 ^ f1Vi ,er j dt! med
VI* > 1780 kom den i Statens Eje, og der anlagdes
en Klædefabrik, „det kgl. danske Dugmanufaktur“, som ophævedes 1786, hvorefter Bygnin
gerne udlejedes, og Jorderne bortforpagtedes; 1790 blev bl. a. hovedbygningen, „Slottet* der
1?1
pihi
in*?, nUV Slotsgads mellem Nørrebrogade og Baggesensgade, med noget af Haven ned
t neh var hl
° verladt til det da oprettede S e m i n a r i u m (se II p.325); efter at Seminariet
g ’l
Beleiringen 1807, flyttedes det til Jonstrup; Hovedbygningen
Tmdernl 189
s
98
,c
D°mLa?are*Cefter
mange Vanskeligheder udstykkedes og solgtes alle
Jorderne 1825-28. (Se Personalh. Tidsskr. 4. R. II
p.
199
flg.).