252 / 633
aarlig c. 50 2-8 Ugers- Dagkursus for Haandværkere fra Provinsen, c. 75 Aften
kursus for Elever fra Kbh. og Omegn, og desuden c. 25 Kursus i Provinsbyer.
Desuden driver Instituttet Konsulentvirksomhed samt medvirker ved Afholdelse af
faglige Udstillinger. Elevantallet, der i det første Driftsaar var 242, var 1925-26
over 5000; Antallet af Konsultationer var c. 4000. Instituttets Stab af fast ansatte
Ingeniører, Værkmestre, Kontorpersonale m. fl. omfatter c. 70 Personer, medens
c. 120 Faglærere medvirker ved de forskellige Kursus. Til Instituttet er knyttet et
teknisk Bibliotek, et teknisk Forlag og en Del Legater. — Teknologisk Institut er
en selvejende Institution med en Bestyrelse paa 25 Medl., hvoraf Handelsministe
riet vælger 5, Fællesrepræsentationen og Industriforeningen hver 6, Haandværker-
foreningen i Kbh. 3, De samvirkende Fagforbund 3, Kbh.s Kommune 1, hvortil
kommer Instituttets Direktør. I Vestibulen er opsat Mindetavler for Prof. Camillus
Nyrop (f 1918), Inst.’s første Formand, og for Guldvarefabrikant Bernh. Hertz,
Gross. Holger Pedersen og Direktør Max Ballin.
Teknisk Selskabs Skole,
Nørre-Voldgade, Ahlefeldtsgade og Linnésgade, er
opr. 3% 1876 ved Sammenslutning af Teknisk Institut (stiftet 18/9 1843 af Johs.
Lassenius Kramp) og Nye Haandværkerskole (stift. 2% 1868) samt Malernes Skole
og senere den af Snedkernes Tegneforening oprettede Skole. Med Skolen er forenet
det 1807 af Stadshauptmand J. Conradt stiftede Institut for Metalarbejdere (1833
lagt under Polyteknisk Læreanstalt og 1859 overgaaet til Teknisk Institut) samt
Kunstakademiets Elementarskoler (henlagt til Teknisk Institut i 1851, se p. 366).
Skolen aabnedes Vio 1876, dels i Teknisk Instituts gamle Lokaler i Læderstræde
(Bagernes Lavshus), dels i Industribygningen. 1880 81 opførtes den nye Bygning
(Arkt. L. P. Fenger) for c 475,000 Kr. med Bidrag fra Stat og Kommune m. fl. Den
er opf. i ital. Renæssancestil, trefløjet, i 3 Stokv. (paa Granitsokkel) af gule Mursten
med Anvendelse af svensk Kalksten; over Hovedfløjen (53
x
11 m) til Ahlefeldtsgade
er der Fronton med Zinkgruppe (af Peters); langs Gesimsen paa alle 3 Fløje gaar
en Fajancefrise, paa Hovedfagaden tillige Portrætmedailloner af Tyge Brahe, Ole
Rømer, Thorvaldsen og H. C. Ørsted. Indenfor Hovedindgangen er en Vestibule
med stort Trappeparti, anbragt i en Udbygning i Gaarden. 1912 opførtes med Til
skud fra Staten to Tilbygninger (Arkt. Emil Jørgensen) i Gaarden for c. 88,000 Kr.
Bygningen indeholder foruden 40 Auditorier og Klassevær. en Festsal (19 x 10 m,
5,6 m høj). Det stadig voksende Elevantal har nødvendiggjort Oprettelsen af Fi
lialer i de andre Bydele (1893 kom den første paa Vesterbro); der er nu 4, hvoraf
de to (i Prinsessegade paa Christianshavn og paa Kochsvej paa Frederiksberg) er
lejede, medens de to andre (i Øresundsgade paa Østerbro og i Prinsesse Char-
lottesgade paa Nørrebro) er Selskabets Ejendomme. S k o le n paa Ø ste rb ro , der
har 12 Klassev., er opf. 1917 (Arkt. J. Tvede) for c. 295,000 Kr. S k o le n paa
N ørreb ro er opf. 1899-1900 (Arkt. F. Bøttger) for c. 245,000 Kr.; den har for
uden 14 Klassevær. en Ovenlyssal til Malerskole. 1906-07 opførtes en Bygning
(Arkt. Emil Jørgensen) for c. 217,000 Kr. med Auditorium, Tegnesale, Laboratorier
etc. til Brug ved Undervisningen i Elektroteknik m. m. 1918-19 opførtes for
c. 190,000 Kr. et Maskinlaboratorium (Arkt. J. Tvede), der 1926-27 udvidedes med
en Bygning til c. 216,000 Kr. indeholdende Auditorium, Tegnesal, Læsesal, Labo
ratorium, Værksted m. m. Til disse Bygninger har Staten og Københavns Kom
mune bidraget, og Kommunen har desuden skænket Grunden (paa Nørrebro,
4200 nr). Foruden nævnte 4 Filialer har Skolen lejede Lokaler i Kommunens
Skoler i Brønshøj, Vanløse og paa Lergravsvej. Skolen faar aarl. Tilskud fra Stat,
4 4 4
Bygninger og Institutioner.