604
Bygninger og Institutioner.
tilstrækkelig for de dybtgaaende Skibe (i den store Trafik mellem Kielerkanalen
og Østersøen), som burde kunne anløbe København. I Marts 1928 vedtoges en
Overenskomst mellem Havnen og Kommunen indeholdende et Ombygningspro
gram for Langebro og Knippelsbro (se p. 596) og angivende Retningslinier
for Havnens Udvidelser, nemlig: 1. Havnens Grænser forlægges mod N. op
til Lautrups Havn (S. for Tuborg Havn) og mod S. til Sydsiden af Amager,
2. Havnens Udvikling tilrettelægges i første Række paa Sjællandssiden, mod N.
som Trafikhavn og mod S. som Industrihavn, og paa Amagers Vestkyst indføres
i Almindelighed ikke Havnebassiner, 3. Havneløbet mod S. uddybes efterhaanden.
Iøvrigt henvises der i Overenskomsten til nærmere Forhandlinger om Havnens
Toldboden.
Udvidelser i Svanemøllebugten, i Kalvebodstrand og paa Amagers Østkyst N. for
Holmbladsgade.
Det er ikke alene Københavns gode Beliggenhed ved Indgangen til Østersøen,
men ogsaa forskellige andre Forhold, som stiller Havnen gunstigt i Konkur
rence med de øvrige Havne. Udvidelserne foretages sædvanlig i dækket Farvand.
Tidevandet er her svagt mærkbart (kun 7 cm), og Bunden bestaar i Alminde
lighed af Ler og Grus, — blød Bund findes ikke —, Omstændigheder som be
virker, at Havneværkerne kan udføres billigt i Forhold til de meget store Udgifter,
som saadanne Anlæg almindeligvis kræver. Paa de Steder navnlig i den søndre
Del af Havnen, hvor man naar ned til Kalken, kan denne bevirke nogen For
dyrelse, men Udgravningen af Kalken kan nu med stærke Uddybningsmaskiner
foretages for rimelige Priser, og i den sidste Tid har man uden større Vanskelig
hed rammet Jærnspunsbolværker, bestaaende af valsede Staalbjælker, c. 2 m ned i
Kalkbunden. Vandets Saltholdighed er gennemsnitlig 1
°/o,
den kan med Norden
strøm maksimalt stige til c. 2 % ; med den hyppigst forekommende Sønden-
strøm, hvor Østersøens ferske Vand paa Grund af Jordrotationen søger mod 0 .
gennem Øresund fremfor i Bælterne, falder Saltholdigheden, Minimum er c.
Vs °/o.
Den ringe Saltholdighed bevirker, at de saa frygtede, kun i Saltvand levende,
Pæleorm og Pælekrebs, som man andet Steds med stor Bekostning maa værge