483 / 633
Frederiksberg Gasværk og Elektricitetsværker. Kloakvæsenet.
675
holdsvis lille, og da den stærke Strøm hurtig bortførte den, hvorimod Tilstanden
i Gaderne var alt andet end god i hygiejnisk Henseende. Det var derfor naturligt,
at Spørgsmaalet om underjordiske Kloakker kom paa Tale samtidig med, at man
begyndte paa Udførelsen af Gas- og Vandanlæggene. Bygningen af disse und er
jo r d is k e K lo a k k e r begyndte i Slutn. af l§50’erne (før den Tid var der kun
enkelte underjordiske Ledninger af Form som Stenkister, der væsentlig var bereg
nede paa Optagelse af Regnvand), og i Løbet af 30 Aar var saa godt som hele
den bebyggede Del af Byen forsynet med saadanne Kloakker med forskellige Ud
løb jævnt fordelt paa Kyststrækningen fra den nuvær. Godsbanegaards vestlige
Grænse til Øresundshospitalet. Ogsaa Christianshavn blev forsynet med lignende
Kloakker, væsentlig med Udløb til Christianshavns Kanal. Ved dette System, der
danner Grundlaget for den senere indførte, nuvær. Ordning, afvandedes hele Kbh.
tillige med Frederiksberg Bydistrikt. Ved Anlægget af Kloakkerne blev der særlig
tilstræbt to Ting: at de skulde kunne holde sig selv rene, hvilket opnaaedes ved
at give dem dertil passende Profilformer og saa stærkt Fald, at Hastigheden af
Spildevandsstrømmen forhindrer Smuds- og Sandaflejringer (enkelte Steder, hvor
Forholdene gjorde et saadant Fald umuligt, maa Ledningerne skylles eller opren
ses), og at de skulde være store nok til ogsaa at optage de største Regnfald.
Nogle af Kloakkerne er senere bleven supplerede med Hjælpeledninger, der ved
Overfald staar i Forbindelse med Hovedkloakkerne, saaledes at de ved stærke
Regnskyl modtager det Vand, Kloakkerne ikke selv kan optage. Her nævnes nogle
af de største Kloakker fra S. til N.:
Belvederekloakken
(opkaldt efter Ejendom
men Belvedere, der før laa ved dens tidligere Udløb i Stranden), der afvander den
yderste Del af Vesterbro, Frederiksberg og den Del af Valby, hvor de store Brygge
rier ligger;
Hartmanns Kloakken
(opkaldt efter den tidligere „Hartmanns Plads"),
der afvander Vesterbro mellem Skydebanen og Gasværket;
Slagtehusenes Kloak,
for Slagtehusene og Kvægtorvet;
Kvægtorvgades Kloak,
der er Hovedkloak for
det største af alle Kloaksystemerne og fører c. Vi af alt Byens Spildevand (en
stor Del af Vesterbro og Frederiksberg samt største Delen af Nørrebro); i den
indre By nævnes
Niels Juels Gades, Skt. Annæ Plads’
og
Toldbodvejs Kloak
ker;
af de nordi. udenbys er den største
Nordre Frihavnsgades Kloak.
Den stør
ste af Hjælpeledningerne er den, der begynder ved Aaboulevarden og gaar gen
nem Ørstedsvej, Alhambravej, Kingosgade, Enghavevej og Flensborggade; den er
paa den sydligste Strækning under Statsbanernes Maskinværksteder 3 x 4,8 m i
Tværmaal. Af andre Hjælpeledninger nævnes den, der gaar gennem Victoriagade
og Kvægtorvet, den, der gaar gennem St.-Kongensgade og Fredericiagade ud til
Havnen, og den, der gaar gennem Nordre Frihavnsgade.
Efterhaanden som Byen voksede, og Spildevandsmængden tiltog, blev imidlertid
Ulemperne større i Havnen, hvor Strømmen ikke var stærk nok til at bortføre
Kloakvandet, inden det gik i Gæring, og endnu værre var Forholdene i de smalle
Løb og Kanaler. Man maatte da være betænkt paa at fjærne Kloakvandet fra
Havnen, saa meget mere som Indførelsen af Vandklosetter stod for Døren, og i
Slutn. af 1880’erne begyndte man, under Ledelse af Stadsingeniør Ch. Ambt, at
udarbejde et Projekt til Spildevandets Afskæring fra Havnen, o: Anlægget af et
System af dybtliggende, afskærende Ledninger langs Havnen og Kanalerne til at
føre Spildevandet sammen til en Pumpestation, hvorfra det udpumpes paa dybt
Vand i Sundet i tilstrækkelig stor Afstand fra Byen og Havnen (allerede i 1850’-
erne havde det været paa Tale at søge Spildevandet samlet og ført i en Tunnel
under Havnen over til Christianshavn for at udpumpe det i Sundet fra en Station