486 / 633
678
Bygninger og Institutioner.
som i den indre Bydel, idet dog Hjælpeledningerne af økonomiske Hensyn hyppigt
er fremstillet som aabne Grøfter, ligesom eksisterende Bække og Aaløb saavidt
muligt er anvendt som Hjælpeledninger.
Litt.: O. K. Nobel, Kbh.s nyere Kloakanlæg, udg. ved Kbh.s Kommunalbestyrelses
Foranstaltning, Kbh. 1903.
De første underjordiske Kloakker paa
Frederiksberg
anlagdes 1865, GI.-Kongevej,
og 1868, Frederiksberg Allé, til hvilke Hovedledninger der efterhaanden lagdes
Ledninger fra de tilgrænsende Villaveje; i 1870’erne erstattedes Vodrofs Aa fra
Gl.-Kongevej til Ladegaardens Mark med en lukket Kloakledning, og senere kom
der flere til, men for øvrigt har Frederiksberg som ovfr. nævnt til Dels Kloak
system fælles med Kbh. Efter Fuldendelsen af den store Hjælpeledning fra Nørre
bro til Kalvebodstrand gennem Ørstedsvej osv. (se ovfr.) i 1891 anlagde Kom
munen indtil 1899 overalt Ledninger i Bydistriktet, og med den 1899-1900 sam
men med Kbh. anlagte Ledning gennnem Ladegaardens Terræn og Vodrofsvej
maa Kloaksystemet anses for fuldendt, hvad Bydistriktet angaar. Derefter er en
tidssvarende Afvanding for Landdistriktet begyndt, hvilket ogsaa slutter sig til det
kbhvnske System; Hovedkloakledningen for den nordi. Del
(N .
for Frederikssunds-
banen) er bleven udført 1902; den sydi. Del afvandes dels ad Harrestrup Aa
(vesti. Del), dels ad Gaasebæksrenden (den østl. Del); Hovedledningen for den
vesti. Del er udført i 1904 samtidig med de af Kbh. i Brønshøj m. fl. udførte
Anlæg, og en Hovedledning for den østlige Del i 1909 ved Lægning af en Led
ning i Dalgas Boulevard i Forbindelse med Overdækningen af Gaasebæksrenden.
Med Forbindelse til denne Ledning er lagt Hovedledninger i Vejene Peter Bangs-
vej i 1911 og 12, i Finsensvej 1911 og 14 og i Roskildevej 1919 og 26, hvorefter
Ledninger lægges i de tilstødende Sideveje som Bebyggelsen skrider frem. Den
nordlige Del af Kommunen N. for Vandværkets Kanaler og Dæmninger er ved
Lægning af en Ledning i 1925 afvandet sammen med Lersøens og Utterslev
Moses Oplande til Øresund.
Medens D a g re n o v a tio n e n fra Københavns Kommune mest udbringes til for
skellige Lossepladser paa Amager og paa Sjællandssiden ved Kalvebod Strand,
hvor den tjener til Opfyldning af lavtliggende Arealer og Landvinding, har man
paa Frederiksberg maattet gaa over til at forbrænde Dagrenovationen. Frederiks
berg Kommunes
Forbrændingsanstalt for Dagrenovation,
ved Nordre-Fasanvej
paa en c. 31,660 nr stor Grund mellem Nyelands- og Fabriksvej, er aabnet i Sept.
1903. Den opførtes, da det ikke mere var muligt at skaffe passende Lossepladser
i Kommunen, og deris Beliggenhed bestemtes ved, at den, foruden at skulle til
intetgøre Affaldet fra hele Kommunen, tillige skulde tjene til Opvarmnings- og
Varmtvandsforsyningscentral for Hospitalet og Forsørgelsesanstalterne (se p. 527).
Bygningerne (Arkt. Wenck) bestaar af Ovnbygningen med tilhørende Kedelhal,
Knuse- og Sorterværket med tilh. Køleværk for de ved Forbrændingen tilbage
blevne Slagger (opf. 1904) samt en Kontor- og Funktionærbygning. Renovations
vognene (Tilkørsel fra Fabriksvej) føres ad en brolagt Rampe op paa Aflæsnings
loftet, hvor Affaldet aflæsses i Siloer af Smedejærn. Herfra føres det til Ovnene
(Hughes & Stirling, London), der er anbragte i 3 Grupper, hver med 4 Celler.
Cellerne — hver beregnet paa at brænde 12 Tons Affald i Døgnet — er ordnede
to og to om Forbrændingskamret i Midten, hvor den fuldstændige Forbrænding
foregaar. Gennem Forbrændingskamret føres Røgen videre ind under de bag Ov