490 / 633
682
Bygninger og Institutioner.
en Accisebod. Men da Forholdene paa denne Markedsplads til sidst var utaale-
lige, vedtog Kommunalbestyrelsen 1878 Anlægget af K v æ g to rv e t paa de tidl.
militære Skydebaners Grund ved Ejendommen „Enighedsværn“, som Kommunen
havde købt i 1870, og paa et Terræn, der indvandtes ved Opfyldning af Kalve
bodstrand; allerede 28/n 1879 aabnedes Torvet, der dog først Va 1880 kom i fuld
Drift. Af det indtagne Areal, c. 3,9 ha, blev dog kun Halvdelen straks bebygget
medens Resten forbeholdtes til Udvidelse. Planen til Anlægget og Tegning til
Bygningerne skyldes Arkt. Hans J. Holm. Ud til Halmtorvet er der paa hver Side
af Hovedindgangen opført en Bygning (19 x
11
m) af gule Sten i Kælder og
2
Stokv., hvoraf den ene er indrettet til Administration, den anden til Restauration
og Gæstgivergaard. Pladsen V. for Administrationsbygningen er indrettet til Heste
torv. Det egentlige Kvægtorv, der strakte sig mod SØ. ned til Gasværkshavnen,
var delt ved en bred Hovedgade, paa hvis Sider der var opført Haller til Kostalde
Kvægtorvet.
og Faarefolde samt Salgspladser m. m. Udgifterne ved Anlæg og Bygninger beløb
sig indtil Vi 1880 til 606,508 Kr. I 1880 førtes en Gren af Havnebanen ind paa
orvet. Ved Anlægget var det tillige bestemt, at der i Forbindelse med Torvet
skulde opføres S la g te h u s e ; l/io 1883 aabnedes de
3
første SV. for Torvet nær-
-
1
" ^ Da det kort efter ved Sundhedsvedtægten bestemtes, at der fra
/i 1888 skulde indføres Slagtetvang i København, hvorved Forhandling af Kød
stilledes under offtl. Kontrol, maatte man skride til en første Udvidelse af Slagte
husene, hvilken allerede 1885 var fuldendt. Hovedindgangen til Slagtehusene er lige
som ved Kvægtorvet fra Halmtorvet, medens der i den modsatte Ende er Forbindelse
med Kvægtorvet til Indførsel af Kreaturer. Senere er Anlægget blevet udvidet
flere Gange, saaledes 1888, 1891 og navnlig 1900-01, da den store S a lg s h a l for
Ø k sn e opførtes (aabnet 28/„ 1901) lige midt for Torvets Indgang efter Tegn. af
L P. Fenger for c. 340,981 Kr. Det er en lukket Hal, der har et Areal af 5452,2 m2,
m lang og 76 m bred; selve Salgshallen og Opstaldningsrummet er 6 7 x 7 5 m,
medens der i Hallens sydi. Ende er en Række Kontorlokaler i 2 Stokv. (se „Den
e n. Forenings Tidsskr/ 1902-03, 27. Aarg., og „Architekten“
8/ 8
1902). Den
mellem Torvet og Slagtehusene opførte Staldrække benyttes nu til Opstaldning
tor Slagtehusene, medens den anden Staldrække ved Torvets østl. Yderside er
evaret som Stalde for Torvet. Paa begge Sider af Midtergaden i Slagtehusene
in es de for Slagtningen nødvendige Bygninger, som Kølehus med tilhørende