57 / 633
Skt. Petri Kirke og Vartov Kirke.
249
Prof. Jens Kraft,
f
1765; Hofapoteker Joh. Gotfr. Becker,
f
1711 (Monum. med
Portrætbuste af Andr. Gercken); Juveler Andr. Normann,
f
1756 (Epit.); Prof.,, Dr.
med. Heinr. Callisen, f 1824; Etatsrd., Prof. H. Chr. F. Schumacher,
f
1830; Etatsrd.,
Prof. B. Møllmann,
f
1778 (Monum. af Wiedewelt). — I den østl. Sidefløj, hvis
yderste Ende er afskildret og bruges til Ligkapel, hænger to Kanonkugler, der
ramte Kirken 1807 (i Kirkemuren en Tavle til Minde om Bombardementet 1658,
med en Bombe).
I den ejendommelige U rte g a a rd mellem Sidekapellerne (tidligere Have til en
Professorbolig, men 1681 erhvervet til Begravelsesplads) findes bl. a. Monumenter
over: Sognepræst, Dr. theol. Balthasar Munter, f 1793, Sønnen, Biskop Fr. Munter,
f
1830, og Datteren, Digterinden Frederikke Brun,
f
1835, med deres
3
Portræt-
medailloner (den første er af Wiedewelt, de andre af H. E. Freund); Justitsrd., Raadmd.
C. V. Th. Munter,
f
1841; Prokansler Erik Pontoppidan,
f
1764 (Monum. af Wiede
welt); Sognepræsten, Dr. theol. E. D. Hauber,
f
1765 (Monum. af Wiedewelt);
Sognepræsten L. Manthey,
f
1813; Konferensrd. M. C. G. Lehmann,
f
1856;
preussisk Gesandt G. v. Meuron, i 1830; Læge Reinhold Wagner, f 1711 under
Pesten; Præst A. Chrf. Rohn, f 1774; Hofpræst Fr. Jul. Liitkens, f 1712; Hofpræst
J. B. Bluhme,
f
1753; Mag. Gabr. Trusius og Joh. Heinr. Thamsen, begge
f
1689
(fælles Gravsten). — Urtegaarden nedlagdes som Kirkegaard efter Koleraaaret 1853,
den øvrige Kirkegaard, som omgav Kirken, omtrent 1851. — I den høje Kirke-
gaardsmur ud til Nørregade, hvis to Portaler er gennembrudte 1915 (Arkt.: Albert
Jensen og Thorvald Jørgensen), sidder et Monument for Etatsrd. H. Weinwich,
f
1829, og Hustru *).
Paa Kirkepladsen, paa Hj. af Skt. Pedersstræde og Larslejstræde, ligger P ræ ste
b o lig e n (opf. 1820-21), der tilhører Menigheden (Præstegaarden paa Nørregade
brændte 1807), og Pigeskolen, paa den anden Side af Larslejstræde Realskolen og
Stiftelsen.
Kirken, der er selvejende, staar under et af Kongen udnævnt Patronat, medens dens
verdslige Anliggender styres af et af Menigheden valgt Kollegium paa 5 Medlemmer
(Privilegier af 5/n 1678 og kgl. Res. af is/i
2
1880). Ved Kirken er ansat en Sognepræst.
Skt. Petri Menighed, under Vor Frue Provsti, bestaar af de tysktalende Indbyggere i Kbh.
uden Hensyn til deres Bopæl. — L itt.: F. Thaarup, Petri Kirke, Kbh. 1841. -
H. W .
Boldt, Nachrichten zur Gesch. der deutschen evang.-luth. Set. Petri Kirche, Copenh. 1875.
— A. Jensen, i „Architekten" 1898 p. 773 flg. — L. Bobé, Skt. Petri Kirkes Grav
kapeller og Urtegaard. Fra Arkiv og Museum II. — L. Bobé, Skt. Petri ældste Minde
bog. Smstds. III. — L. Bobé, Die deutsche St. Petri Gemeinde. Kbh. 1925 (med Tillæg
af C. A. Jensen og H. U. Ramsing). — Bilder von der deutschen St. Petri Kirche, Kbh.
1 918. — Om Kirkegaardens Gravskrifter se Personalhist. Tidsskr. 5. R. II. — G. Ny-
gaard, Skt. Petri Kirkes Urtegaard, i „Forskønnelsen" 1917.
Vårtov K irke, Løngangsstræde. Ved Hospitalsbygningernes Nyopførelse 1726
paa den 1666 erhvervede Grund blev der midt i Fløjen ud mod Løngangsstræde
indrettet et Kirkerum, der var to Stokv. højt og aabent til begge Sider, saa at
man kunde se ind til Lemmernes Senge. Da Hospitalsstuerne skulde forøges, blev
der 1754-55 opf. en ny Kirke (Grundst. nedlagt 2SA 1754, indv. “ /• 1755), liggende
for Enden af Fløjen, hvor et Bindingsværkshus, Hospitalet havde købt, blev ned
brudt. — Kirken, der er opf. paa Granitsokkel af Mursten, gaar igennem to Stokv.
*1 Af andre M ænd der er begr. i eller ved K irken, n æ vn es: K øbm and, D irektør Jo h s. B raem ,
’
V ,£
4
* G enfralau d itør Poul Tscherning, t 1666, K ansler Theodor L ente, f 1668, Livlæ ge Poul
M oth +
1 6 7 0
M aleren K arel v. M ander, t 1670, O berst Jø rg en W alter, f 1670, Statholder
C h rf.’ G abel, f 1673, Theologen H . G. M asius (senere fly ttet til G underslev), r 1709, E tatsrd .,
F orf C . W ern icke, t 1725, og A dm iral N iels Larsen Barfod, t 1730.