53 / 633
Trinitatis Kirke og Skt. Petri Kirke.
245
med gotisk formede Vinduer, er delte af Pilastre med Rundbuer under Gesimsen. Paa
Taarnets Hovedportal findes to Tavler med lat. Indskr., der angiver Bygningens Be
stemmelse og Bygherrernes Navne, paa den sydi. Ydermur ud mod Købmagergade
en Rebus-Indskrift, der tydes: Doctrinam et justitiam dirige Adonai in corde coro-
nati Regis Christiani Qvarti 1642 (o: styre du, Herre, Tro og Retfærdighed i Kongens,
Chr. IV’s Hjærte). Midt i Taarnets Indre staar en Murcylinder (Tvm.: 3,7 m), og
mellem de to Cylindre er spændt en Hvælving, der som en bred Sneglegang snor
sig gennem Taarnet og ender to Etager under Gesimsen. De øverste Etager har begge
været dækkede med vandrette Tøndehvælv, men 1869, da Taarnet istandsattes paa
Universitetets Bekostning, blev den øverste Hvælving ombyttet med et fladt Loft.
Stigningen i Sneglegangen er saa jævn, at Peter den store under et Besøg i Kø
benhavn 1716 kunde ride op og ned ad den, medens Kejserinde Katharina kørte
derop i en med Heste forspændt Vogn. En smal Vindeltrappe leder op til den
øverste Platform, der er omgivet af et kunstfærdigt smedet Jærngitter af Chr. IV’
s
Kunstsmed Caspar Fincke. Den lille Overbygning, der tjente til Observatorium, er
flere Gange ombygget, saaledes under Ole Rømer, 1777-78, da den runde Byg
ning afløstes af en ottekantet Bygn. med Udbygninger, og 1869, da den atter fik
Cylinderform. Fra Taarnet afgaves fra Vi 1772 til 1868 Tidssignal Kl. 12 Middag
nogle Dage om Ugen. 1904 repareredes Ankrene i Murværket, 1921-22 Taarnets
Indre.
K irk e g a a rd e n , der har omgivet Kirken, nedlagdes i 1850’erne. Den endelige
Planering, som den endnu er, med indgitrede Græsplæner S. og 0 . for Kirken,
var fuldendt 1879. Paa Kirkegaarden begravedes bl. a. Digterne
Johs. Ewald,
f 1781, og
Joh. Herm. Wessel,
f 1785, for hvilke der paa Græsplænen ud til
Købmagergade 1879 er rejst et fælles Monument, en Piedestal af Sandsten paa
Granitsokkel med Portrætmedailloner, Indskrifter og to Genier i Bronce, af Billed
hugger O. F. Th. Evens; ved Korgavlen ligger Ewalds oprindl. Gravsten over
hans Gravsted; i Nærheden har Selsk. Wessels Minde
18U
1863 afsl.et Mindes
mærke over Wessel (med Citat af Baggesen; se Hist. Medd.
om Kbh. VIII p. 46);
men hans Hvilested kendes ikke nøjagtigt. Smstds. staar Mindesmærker foi Ras
mus Peder Møller, Prof. F. Th. Hurtigkarl, f 1829, Glarmester, Legatstifter Chrf.
Hauschildt, f 1834 (rejst 1835, støbt i Jærn, efter Tegn. af C. F. Holbech), Legat
stifter Claudi Rosset, f 1767, Præsten N. L. Fallesen, f 1824, Prof. L. S. Fallesen,
f 1840, og Præsten J. Hornsyld, f 1840, og Hustru. Ved Landemærket er 1870-71
opf. et L ig k a p e l (Nebelong) af gule og røde Sten.
En Omordning af Terrænet
omkring Kirken er planlagt 1928.
Ved Kirken der er selvejende, og som staar under Magistratens Patronat, er ansat en
Sognepræst og en resid. Kapellan. - Trinitatis Sogn hører underVor Frue Provsti. Ved
Res. ai 27
t
1858 deltes Sognet
i Tr. Nordre- og Søndresogn.— Litt.: Fr Thaarup
Trinitatis K., Kbh. 1841. — F. R. Friis, Tr. Kirke og Rundetaarn, i Bidr til d. Kunst-
hist II o 3 9 6 fle
—
Chr Vill. Christensen, Uddr. af T. Kirkes Begravelsesprotokol, i
Personalh. T i L k S 4. R. V p. 152 flg., og P. B. Grandjean Tf Kirkegd
i Personalh.
Tidsskr. 4. R. VI p. 256 flg. — Tr. Menighedsplejes Festskr., Kbh. 1914. — 111. Tid.
Aarg. 64 p. 8 86.
Skt. P etri Kirke eller, som den oprindl. hed,
Skt. Peders Kirke,
Hj. af Nørre
gade og Skt. Pedersstræde, nævnes første Gang 1304. Til dens Sogn hørte de til
stødende Gader samt et Landdistrikt, vistnok Serreslev, hvorfra den Fejltagelse
stammer, at den har været Sognekirke for denne Landsby alene. Kirken ødelagdes
ved en Brand 1386, men den nuværende Bygnings ældste Dele er, efter Aflads